Der er store pengeinteresser på spil i toppen af dansk fodbold.

1.677.000.000 kroner – eller knap 1,7 milliarder kroner – lyder den samlede egenkapital, altså formue, på i Danmarks bedste fodboldrække, 3F Superligaen.

Men hvilke klubber tjener flest penge? Hvem står egentlig bag dem? Og er det rigtigt, at dansk fodbold bliver overtaget af udenlandske pengemænd?

Berlingske har kortlagt økonomien og ejerforholdene i Danmarks tre bedste fodboldrækker.

Vi begynder med den bedste, 3F Superligaen.

F.C. København

Resultat 2023: 292.256.259* kroner

Egenkapital: 522.740.788 kroner

Fuldtidsansatte: 545

Fodboldklubben F.C. København ejes af det børsnoterede selskab Parken Sport & Entertainment (PS&E), der blandt andet også ejer Lalandia.

PS&Es største aktionær er den fynske industriiværksætter Erik Skjærbæk, der ejer mindst 25 procent af aktierne. Dernæst kommer Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen med mindst 20 procent af aktierne, mens den nordjyske forretningsmand Karl Peter Korsgaard Sørensen og hans kone, Stella Dalgaard Sørensen, hver ejer omkring ti procent af aktierne.

*Regnskabstallene er fra F.C. København P/S, der kun har aflagt ét årsregnskab indtil videre, efter at fodboldaktiviteterne i moderselskabet PS&E blev udskilt.

FC Midtjylland

Resultat 2023/2024: -55.325.000 kroner

Resultat 2022/2023: 90.495.000 kroner

Egenkapital: 342.695.000 kroner

Fuldtidsansatte: 138

I 2021 købte Danmarks rigeste person, den midtjyske bestsellermilliardær Anders Holch Povlsen, gennem sit selskab Heartland A/S 25 procent af aktierne i FC Midtjylland.

Midt i 2023 købte rigmanden yderligere op og satte sig på 95,5 procent af aktierne i den herningbaserede klub – der opstod som en fusion mellem rivalerne Herning Fremad og Ikast FS – med henblik på at løfte den til et nyt sportsligt niveau. Det markerede også enden på næsten ti år med den engelske Brentford FC-ejer Matthew Benham som hovedaktionær.

Randers FC

Resultat 2023/2024: 4.831.000 kroner

Resultat 2022/2023: 2.195.000 kroner

Egenkapital: 46.536.000 kroner

Fuldtidsansatte: 78

Randers FC er ejet af i alt over 500 private investorer. De største aktionærer er en række lokale erhvervsfolk. Formanden, trykkerimanden Svend Lynge Jørgensen, sidder med mindst 15 procent af aktierne.

Det samme gør Erik Busk Jensen og Jens Hedemann Mortensen, mens Jan Hørby Sørensen ejer mindst ti procent, og Jens Petri Petersen ejer mindst fem procent.

AGF

Resultat 2023/2024: 59.435.000 kroner

Resultat 2022/2023: 22.377.000 kroner

Egenkapital: 225.593.000 kroner

Fuldtidsansatte: 118

AGF er en børsnoteret fodboldklub, hvor de ti største aktionærer ifølge Tipsbladet ejer mellem 70 og 80 procent af aktierne. To af de største aktionærer er ejendomsinvestoren Hans Vestergaard med mindst 20 procent af aktierne og korn- og fodermillionæren Kim Larsen med mindst 15 procent af aktierne.

Brøndby IF

Resultat 2023/2024: -104.164.000 kroner

Resultat 2022: -11.878.000 kroner

Egenkapital: 157.730.000 kroner

Fuldtidsansatte: 171 

Omkring indgangen til 2023 skabte det stor frustration blandt Brøndby-fans, da aktiemajoriteten blev købt af den amerikansk-europæiske kapitalfond Global Football Holdings (GFH), der har en række rigmænd i ejerkredsen.

Den tidligere hovedaktionær Jan Bech Andersen ejer stadig mindst ti procent af aktierne i klubben, hvor han også stadig agerer formand. Dertil ejer Torben Gregoriou Røsler mindst fem procent af aktierne.

Silkeborg IF

Resultat 2023: 21.328.000 kroner

Resultat 2022: 55.159.000 kroner

Egenkapital: 140.276.000 kroner

Fuldtidsansatte: 64

Den amerikanske sportsvirksomhed Trivela Group lagde i november 2024 et bud på at købte 80 procent af den børsnoterede silkeborgklub for 120 millioner kroner. Det skabte stor furore i klubbens fanbase, der var bekymrede for, hvad amerikanske pengeinteresser kunne ødelægge i klubben. Blandt andet var SIF-ambassadør og musiker Simon Kvamm ude med riven og spørge, om der var tale om en aprilsnar.

Det var der ikke. For på en ekstraordinær generalforsamling 11. december 2024 stemte 99,26 procent af aktionærerne ja til at sælge. De resterende 20 procent af klubben er fortsat ejet af primært lokale folk i selskabet Silkeborg IF Invest A/S, hvor finans- og ejendomsmanden Kent Madsen, der også er direktør for klubben, er den største aktionær.

Foruden at betale 120 millioner kroner for 80 procent af aktierne betaler Trivela Group også i forbindelse med salget over en periode knap 42 millioner kroner til Silkeborg IF Invest A/S.

FC Nordsjælland

Resultat 2023: 61.114.000 kroner

Resultat 2022: -45.163.000 kroner

Egenkapital: 126.672.000 kroner

Fuldtidsansatte: 192

I 2021 blev farumklubben solgt til den britisk-egyptiske milliardær Mohamed Mansour. Han købte hele Right to Dream-foretagendet, der blev stiftet af Tom Vernon, tidligere talentspejder i Afrika for Manchester United.

Right to Dream købte med Vernon i spidsen FC Nordsjælland i 2015 og skabte en kobling til en siden lukrativ akademiafdeling i Ghana. Generelt har FC Nordsjælland de seneste år tjent store summer på udviklingen af unge talenter. Det fortsatte i 2024, da klubben slog superligarekord ved at sælge danske og »hjemmeavlede« Conrad Harder til portugisiske Sporting for over 140 millioner kroner.

Viborg FF

Resultat 2023/2024: 22.764.000 kroner

Resultat 2022/2023: 27.813.000 kroner

Egenkapital: 108.439.000 kroner

Fuldtidsansatte: 88

Gennem betting- og medieselskabet Better Collective – et milliardforetagende med ambitioner om at blive verdens største sportsmediegruppe – købte viborgenserne Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen i 2021 sig ind som hovedaktionærer i Viborg FF.

Købet skete sammen med brødrene Christoffer og Alexander Reedtz, der driver selskabet Football Radar, der er store inden for statistik og analyse i fodboldverdenen. Prisen lød på i alt 42,3 millioner kroner, og tilsammen ejer firkløveret nu omkring 70 procent af aktierne i den midtjyske klub.

AaB

Resultat 2023: -34.397.000 kroner

Resultat 2022: -15.766.000 kroner

Egenkapital: 56.025.000 kroner

Fuldtidsansatte: 80

Den børsnoterede aalborgklub fik i 2023 en ny majoritetsaktionær, da tyske Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) købte 50,5 procent af aktierne – og skød 45 millioner kroner ind i klubben. SSE22 har hovedsæde i Hamborg og ledes blandt andet af den tidligere tyske landsholdsspiller og VfB Stuttgart-direktør Thomas Hitzlsperger.

Sønderjyske Fodbold

Resultat 2022/2023: -11.065.548 kroner

Resultat 2021/2022: -31.982.769 kroner

Egenkapital: 2.540.470 kroner

Fuldtidsansatte: 66

I 2022 kom haderslevklubben Sønderjyske Fodbold A/S tilbage på lokale hænder. Det skete efter knap to år med amerikansk ejerskab under rigmanden Robert Platek – der i dag ejer italienske Spezia – som havde kørt økonomien i sænk.

Den største aktiepost ligger nu hos familien bag Hedensted-koncernen Euro Steel, tegnet af faren, Morten Kristoffer Larsen, og sønnen, Markus Kristoffer Hansen. Derudover ejer familien bag Davidsens Tømmerhandel også en betragtelig andel af fodboldklubben.

Lyngby Boldklub

Resultat 2023: 627.661 kroner

Resultat 2022: -15.045.443 kroner

Egenkapital: -37.305.512 kroner

Fuldtidsansatte: 79

I 2018 tydede alt på, at Lyngby Boldklub ville gå konkurs. Men under navnet Friends of Lyngby kom en lokal investorgruppe til undsætning – og seks år senere ejer den fortsat klubben.

90 procent af aktierne i Lyngby Boldklub ligger i den lokale investorgruppe, der hovedsageligt tegnes af erhvervsdrivende. De sidste ti procent af Lyngby Boldklub ejes af den amerikanske investor Union Sports and Entertainment, som købte sig ind i foråret 2024, og som også ejer den amerikanske fodboldklub Philadelphia Union.

Vejle Boldklub

Resultat 2023: -15.678.000 kroner

Resultat 2022: -6.620.000 kroner

Egenkapital: -16.271.000 kroner

Fuldtidsansatte: 69

Siden 2016 har hovedaktionæren i Vejle Boldklub været Andrei Zolotko, en moldovisk forretningsmand og tidligere fodboldagent, og hans kinesiske forretningspartner Lucas Chang. De ejer omkring 60 procent af aktierne, mens omkring 40 procent af aktierne ligger hos Dan Cake-arving – og tidligere Vejle-spiller – Klaus Skov Eskildsen.

Tidligt i 2024 så det ellers ud til, at ejerskabet kunne skifte hænder, da den tysk-tyrkiske rigmand Çağdaş Şenyürek sagde, at han ville købe 91 procent af aktierne. Men så kunne B.T. blandt andet afsløre, at rigmandens påståede lange karriere i Deutsche Bank ikke vakte genklang i Deutsche Bank. Flere af den slags historier fulgte, og så gik handlen i vasken.

Der er bred enighed om, at renterne er på vej ned.

Men der er stor forskel på, hvordan det slår igennem på de forskellige lånetyper til boligejere.

Og i baggrunden er der store kræfter, der trækker i hver sin retning. Så omfanget af rentefald står heller ikke mejslet i sten.

På de hjemlige breddegrader taler økonomiske gummiben i både Tyskland og Frankrig for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter med at sætte renten ned. Og under fjernere himmelstrøg kan Donald Trumps politik trække i den modsatte retning i renterne – for så vidt at den nye amerikanske præsidents kommende politik kan forudses.

Sådan tegner cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark (RD) det overordnede billede op i forbindelse med sin prognose for udviklingen i realkreditrenterne over det kommende år.

»Der er en risiko for ekspansiv finanspolitik og en yderligere forværring af det i forvejen høje amerikanske budgetunderskud. Det kan i kombination med risiko for toldbarrierer og handelskrig skubbe til inflationen og betyde højere amerikanske renter,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han påpeger samtidig, at der er udsigt til et træk nedad fra forventede rentenedsættelser i ECB i det kommende års tid.

De har blandt andet baggrund i mere og mere bekymring over udsigterne for europæisk vækst – som godt kunne bruge en hjælpende hånd fra lavere renter – samt mere styr på inflationen, som højere renter oprindeligt skulle bekæmpe.

Vil slå igennem her

I sin seneste renteprognose forventer Christian Hilligsøe Heinig, at Nationalbanken følger tæt i hælene på ECB og nedsætter renten fra 2,6 til 1,1 procent over de kommende 12 måneder.

Og det vil især slå igennem i renten på lån med kort tid mellem rentetilpasninger, der i RD hedder FlexKort og F1.

»Lån med længere rentebinding har i større udstrækning indregnet fremtidige rentenedsættelser fra centralbankerne. Helt konkret venter vi, at F1-renten vil være i omegnen af 1,7 procent om et års tid, mod nu omkring 2,4 procent, mens seksmåneders CITA-renten, der er referencerenten på FlexKort, ventes at falde fra omtrent 2,3 procent til 1,25 procent,« oplyser Christian Hilligsøe Heinig.

Til gengæld ventes F5-renten kun at falde ned mod 2,2 procent over 12 måneder – og i øvrigt at genskabe en mere normal situation, hvor lån med helt kort rentebinding vil være billigere end lån med længere rentebinding som F3 eller F5.

Chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit har forventninger til lånerenten med halvårlig tilpasning – F-kort i Totalkredits udgave – der ligger på linje med Christian Hilligsøes.

Det betyder et fald til omkring to procent til sommer.

»Det vil give en rentebesparelse på små 1.200 kroner om måneden efter skat sammenlignet med det nuværende renteniveau på 3,9 procent,« siger Sune Malthe-Thagaard.

Traditionelle lån hopper som en linedanser

Han ser dog også en mulighed for, at ECB vil fortsætte med at nedsætte sine toneangivende renter, så rentepolitikken »lidt længere fremme vil understøtte den økonomiske vækst, der efter en kort opblomstring i dele af 2024 igen hænger i bremsen her ved udgangen af 2024«. som han udtrykker det.

En handelskrig fra USA kan potentielt skade europæisk vækst og give behov for yderligere rentenedsættelser – hvilket Sune Malthe Thagaard dog ikke anser for at være den mest sandsynlige udvikling.

Så er der de traditionelle fastforrentede obligationslån, der er hoppet frem og tilbage mellem 3,5 og 4,0 procent i de sidste uger af 2024.

Ifølge vicedirektør Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit vil det fortsætte.

»Vi har netop fået 3,5-procent lånet i spil som toneangivende med lang fast rente. Et godt bud er, at det i 2025 kommer til at være på en knivsæg mellem 3,5 og 4,0 procent,« siger han.

Mikkel Høegh peger på, at der er udsigt til stor udstedelse af statsobligationer gennem 2025, og de vil med investorøjne være et alternativt til realkreditobligationer.

Det øgede udbud af obligationer på markedet vil efter hans vurdering lægge et låg over kurserne – og dermed udgøre en bund for, hvor meget de lange renter kan komme ned.

Lige nu er lånene til fire procent dog fortsat lukkede for udstedelse af lånetilbud, fordi kursen er over 100.

Stigende fast rente

I Nordea Kredit kan boligøkonom Lise Nytoft Bergmann godt se for sig, at renten på de fastforrentede lån ligefrem kommer til at stige lidt i 2025. Dog ikke så meget, at lån til fire procent kommer i spil igen.

Men den effektive rente, som er samspillet mellem renten og kursen på obligationen, kan i Nordea Kredits prognose stige fra 3,7 til 3,9 procent.

»De lange renter bestemmes i høj grad af udviklingen i den globale økonomi, hvilket i praksis vil sige USA. Samfundsøkonomien er stærk i USA, og hvis Trump indfører skattelettelser, toldsatser, deportering af illegale immigranter, kan det være nødvendigt for Fed (USAs centralbank, red.) enten at aflyse én eller flere rentesænkninger i 2025 eller ligefrem at begynde at hæve renten,« siger Lise Nytoft Bergmann og konstaterer, at det i givet fald kan presse de lange danske realkreditrenter endnu højere op end den lille rentestigning, der ligger i prognosen.

Senest har den amerikanske centralbank trukket lidt i land i forhold til fremtidige rentenedsættelser. Det skete i de medfølgende kommentarer, da banken som forventet satte sin rente 0,25 procentpoint ned torsdag aften.

Det flytter dog ikke mere, end at Lise Nytoft Bergmann generelt forventer »stort set uændrede realkreditrenter i 2025, dog med Kort Rente-lånet som eneste undtagelse«.

Kort Rente-lån er Nordea Kredits udgave af lån med halvårlig rentetilpasning, som dermed reagerer hurtigere på hændelser på rentemarkederne.

»Da centralbankerne fortsat forventes at sænke styringsrenterne yderligere i 2025, har boligejere med Kort Rente-lån udsigt til en faldende rente, særligt i løbet af første halvår 2025,« mener Lise Nytoft Bergmann.

I konkrete tal forventer hun et fald fra 2,9 til 2,3 procent i løbet af første halvdel af 2025.

Muligheder for omlægning

For de fastforrentede låns vedkommende er der mulighed for at konvertere dem op og ned for henholdsvis at beskære restgælden og komme ned i en lavere rente.

Det er sidstnævnte mulighed, der er på dagsordenen i det kommende år.

»Det vil åbne for attraktive muligheder for at konvertere ned i rente for især låntagere med fastforrentede lån til fem og seks procent,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Sune Malthe Thagaard kan endda se en lille konverteringsbølge allerede i begyndelsen af det nye år.

»Kommer kursen endnu højere op frem mod opsigelsesfristen sidst i januar, så er der dømt konverteringsbølge for de boligejere, der har et 5,0-procents lån. Især også hvis kursen på 3,5-procents lånet med ti års afdragsfrihed kommer op i kurs,« siger han og påpeger, at der samlet set er for cirka 200 milliarder kroner 5,0-procents lån med og uden afdrag.

»Blot ved de nuværende kursniveauer forventer vi, at cirka hvert tredje 5,0-procents lån vil blive konverteret inden fristen sidst i januar,« siger han.

Ud over at lægge lån om til et nyt fastforrentet lån med en lavere rente, er der også mulighed for få en lavere rente ved at lægge om til et lån med variabel rente – en såkaldt skrå konvertering.

Her er det konkrete overblik over Realkredit Danmarks bud på renteudviklingen for de enkelte lånetyper i 2025.

Den danske stat var under tidspres, da det blev besluttet at købe en aktiepost i Københavns Lufthavn til 32 milliarder kroner. Derfor var det nødvendigt at gennemføre handlen meget hurtigt.

Det afslørede finansminister Nikolaj Wammen (S) fredag på et samråd om handlen. Men han gav ikke mange nye oplysninger om den besynderligt høje pris, som staten for nylig betalte for aktierne.

Wammen fremhævede flere gange de vurderinger, der er kommet fra de to investeringsbanker Rothschild & Co og SEB, som har rådgivet staten. Men han afviste at forholde sig til, hvorfor prisen er væsentligt over markedsprisen på aktierne i Københavns Lufthavn lige inden købet – og betydeligt højere end det, som aktierne i andre europæiske lufthavne koster.

»Det er Finansministeriets vurdering, at der er tale om en købsaftale til markedspris,« lød det fra Wammen, som var kaldt i samråd af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Staten købte i begyndelsen af december en aktiepost på næsten 60 procent af lufthavnen fra danske ATP og den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan.

I forvejen ejede staten 39,2 procent af Københavns Lufthavn og kommer dermed op på en ejerandel på omkring 99 procent af lufthavnen.

Meget høj pris

Aktieposten på 60 procent kostede staten 32 milliarder kroner. Det svarer til, at hele værdien af lufthavnen er 54 milliarder kroner – eller hvad der svarer til mere end 40 gange det, som lufthavnen forventer at tjene i 2024.

Tilsvarende tal for sammenlignelige lufthavnene som Wien og Zürich er ifølge data fra Bloomberg 20 gange indtjeningen, mens Frankfurts lufthavn, der er en af Europas største, har en markedsværdi, der blot er omkring 12 gange højere end den forventede indtjening.

Kort sagt blev aktierne i Københavns Lufthavn solgt til en pris, der gør den omkring fire gange så meget værd som lufthavnen i Frankfurt. Men den forskel ønskede finansministeren ikke at sige noget om.

»Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om, hvad lufthavne rundt om i Europa måtte have af værdi. Jeg forholder mig til, om det er en markedsmæssig fornuftig disposition, at vi har købt Københavns Lufthavn. Det har vi konsulteret nogle meget velanskrevne rådgivere til at vurdere,« sagde Wammen.

»Ideologisk holdningsskift«

Ole Birk Olesen pegede på, at det var den daværende socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, som oprindeligt solgte ud af aktierne i Københavns Lufthavn, og som siden førte til en statslig ejerandel på 39,2 procent og uden kontrollerende indflydelse.

Birk Olesen spurgte derfor, om ATP havde kendskab til det, han kaldte et »ideologisk holdningsskift«, da pensionskassen forhandlede om at sælge aktierne til staten.  Han pegede på, at ATP-chef Martin Præstegaard tidligere har været departementschef under socialdemokraten Bjarne Corydon, og han derfor havde kendskab til holdningsskiftet i Socialdemokratiet.

»Betalte finansministeren en overpris, fordi sælgeren vidste, at det kunne servicere Socialdemokratiets nyeste ideologiske påfund?« spurgte Ole Birk Olesen.

Det spørgsmål kaldte Wammen for konspiratorisk.

»Jeg vil svare rimeligt kælderkoldt: Jeg forestiller mig ikke, at en rådgiver som Rothschild vurderer ud fra ideologiske principper. Jeg tror, man ser det i forhold til, hvad der er værdier og potentiale i en lufthavn,« svarede Wammen.

Fortrolige oplysninger, men …

Birk Olesen ville vide, om finansministeren havde fået et spænd fra investeringsbankerne for, hvor meget lufthavnen var værd,  og om købsprisen på de 32 milliarder kroner lå inden for det spænd.

Det afviste Wammen i første omgang at svare på, fordi det for ham var fortrolige oplysninger, men den påstand angreb Birk Olesen flere gange. 

Til sidst oplyste Wammen, at der var et spænd, og at prisen var i den høje ende af den vurdering.

»Vi har et fortroligt aktstykke, og der er ikke en endelig aftale på plads. Men der er ikke nogen hemmeligheder, og jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde Wammen.

Statens køb af aktierne foregik på den måde, at ATP først erhvervede den canadiske investor Ontarios aktier. Hvorefter ATP første senere solgte posten til staten.

På spørgsmålet om, hvorvidt ATP købte aktierne af canadierne til samme pris, som pensionskassen kort efter fik fra staten, svarede ministeren ikke på.

»Den pris, som vi har betalt til ATP, er blevet vurderet som at være markedsprisen,« lød det blot.

Hastig proces

Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti sagde, at hans parti havde under et døgn til at træffe beslutning, om der skulle bruges 32 milliarder kroner, og han spurgte, om ministeren var tilfreds med det forhastede forløb.

»Jeg havde gerne set, at der var længere tid til, at finansudvalget kunne forholde sig til aftalen. Men ATP havde ting, som de skulle have afklaret med andre partnere, og vi skulle have det vurderet fra rådgivere. Vi havde først den endelige sag klar, kort før vi sendte den til finansudvalget,« sagde Wammen.

Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes den hurtige proces, at der var forlydender om, at den omdiskuterede australske finanskoncern og kapitalfond Macquarie, der tidligere har været majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten.

Australierne havde blandt andet en offensiv tilgang til udbyttepolitikken og trak i ejerperioden betydelige beløb ud af lufthavnen.

Macquarie har også et ry som en brutal investor andre steder, og den britiske avis The Times har døbt den australske kapitalfond  »vampyrkænguruen«.

Wammen nævnte dog ikke australierne ved navn, men antydede en investor, der passer på beskrivelsen.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han.

Staten har ingen planer om at afnotere Københavns Lufthavn fra børsen. Planen er på et tidspunkt at nedbringe ejerandelen fra de nuværende næsten 99 procent til at være 50,1 procent.

Efter en historisk stor nedtur fredag for Novo Nordisk-aktien er konklusionen fra investeringseksperterne klar – og måske også indlysende.

Det har været en »rigtig trist dag« for aktierne på den danske børs.

Og selvom Novo Nordisk stadig er et sundt selskab med en god fremtid, skal man ikke forvente, at aktien indhenter det store fald lige med det samme.

Sådan lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, og Lars Hytting, Head of Trading i ArthaScope, da de gør status over den vilde dag.

»Det har været en vild dag. Man kan også sige, at det har været en lortedag, hvis man kigger på det fra dansk optik,« siger Per Hansen til Berlingske.

Samme toner lyder fra Lars Hytting.

»Det har samlet været en rigtig trist dag for det danske C25-indeks,« siger han og påpeger, at det nu er i negativ for hele året.

Novo Nordisk tabte fredag 20,7 procent af selskabets markedsværdi.

Det drastiske fald, som ikke er set større siden 2002, kom på baggrund af skuffende data omhandlende virksomhedens fedmemiddel CagriSema.

CagriSema er en videreudvikling af semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy, som begge har været storsællerter verden over.

Aktiemarkedet havde forventet et vægttab på over 25 procent for midlet CagriSema, hvilket Novo Nordisk så sent som i november meldte ud som et realistisk pejlemærke.

Dataene viste imidlertid fredag, at forsøgspersonerne i gennemsnit opnåede 22,7 procents vægttab over en periode på 68 uger.

Investeringscasen Novo

Det var dog ikke alle, der fredag begræd Novo Nordisk-aktiens dyk.

Den kendte iværksætter Martin Thorborg udnyttede for eksempel faldet til at købe op i aktien.

»Så er der Novo-aktier på tilbud. Jeg har lige købt med 22 % rabat,« skrev han i et opslag på X.

Ifølge Per Hansen og Lars Hytting skal man dog som investor ikke forvente, at aktien indhenter det tabte lige med det samme.

Selvom Novo Nordisk allerede har annonceret, at de vil lave et nyt studie på CagriSema, tager det ifølge Per Hansen lang tid.

Og før det er overstået, kan investorerne ikke være sikre på Novo Nordisks vækst. Derfor er det sandsynligt, at de på kort sigt vil betragte Novo Nordisk som »død kapital«:

»Investorerne kan blive lidt usikre på, hvad fremtiden byder på. Og det kan man godt forestille sig kommer til at spille en rolle nu her på kort sigt.«

Det er ikke en pointe, som Lars Hytting undsiger.

»Tilliden har i hvert fald lidt et knæk, og vi ved, at det tager tid at bygge op igen. Så Novo-aktien kan sagtens køre sidelæns en periode. Det er ikke sådan, at jeg regner med, at den stiger ti procent på mandag i hvert fald,« lyder det fra ham:

»Jeg tror, vi nu lige må indstille os på det her, og måske de danske aktier også bare skal se at få lukket året her – og så starte på en frisk næste år.«

USA har indledt efterforskning af det kinesiske firma TP-Link, der producerer trådløse internetroutere, som udsender wi-fi til over 200 millioner amerikanere.

Routerne mistænkes for at kunne blive brugt til kinesiske cyberangreb mod vestlige mål, og derfor vil myndighederne forbyde salget af apparaterne i det nye år.

Internetrouterne er også særdeles populære herhjemme, hvor TP-Links internetroutere kan købes i diverse forhandlere, der sælger forbrugerelektronik.

To af landets førende eksperter inden for it-sikkerhed udtrykker bekymring over risikoen for digitale angreb fra hackergrupperinger fra lande som Kina, der blandt andet beskyldes for at infiltrere netop TP-Links produkter. 

De opfordrer til mere fokus på cybersikkerhed – både politisk og hos den enkelte forbruger.

I videoen kan du se en af TP-Links mange populære internetroutere, som de amerikanske myndigheder pønser på at forbyde.

Pris og sikkerhed går hånd i hånd

Ifølge Peter Kruse, der er medstifter og it-sikkerhedsekspert i sikkerhedsfirmaet CSIS, og Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, kan risikobilledet dog ikke isoleres alene til TP-Links produkter.

De peger i stedet på, at internetroutere, der ligger i den lave ende af prislejet, generelt er mere sårbare over for cyberangreb.

»Man får ganske enkelt, hvad man betaler for,« siger Peter Kruse og fortsætter:

»TP-Links produkter er billige, hvilket sikkert er grunden til, at de er så populære. Deres router er forbundet med en række kritiske sårbarheder. De har ikke vægtet sikkerheden og er derfor lette at udnytte,« siger Peter Kruse.

Ifølge ham er problemet, at billige routere er dårligt produceret og derfor mere sårbare over for cyberangreb.

Ifølge Jens Myrup Pedersen er den primære risiko ved brug af et produkt som TP-Link, at der kan være sårbarheder eller bagdøre i produkterne, der gør det muligt for udefrakommende at følge med i forbrugerens internettrafik.

»Det kan eksempelvis være de hjemmesider, man besøger. Da meget af trafikken på internettet er krypteret, vil det dog i praksis mest være, hvem man kommunikerer med – og ikke så meget indholdet af det, man sender – som hackerne vil spore,« siger han.

Danmark kan blive ramt

Det er langtfra første gang, at Kina anklages for at benytte egen teknologi til at udføre digitale angreb mod vestlige mål.

Mest fremtrædende var optrinet fra Donalds Trumps første præsidentperiode, da han i 2019 indførte det længe ventede forbud mod, at amerikanske virksomheder må bruge noget som helst teleudstyr fra den kinesiske gigant Huawei.

Årsagen til forsigtigheden var, at man var nervøs for, at Kina kunne komme i besiddelse af data, der kunne give dem en fordel mod USA.

»De amerikanske myndigheder er bange for, at routere i mange private hjem og private virksomheder har kritiske sårbarheder, som hackere kan opdage inden TP-Link selv og på den måde kan udnytte millioner af routeres informationer.«

Det kan også udgøre en risiko for Danmark, spår både Peter Kruse og Jens Myrup Pedersen.

»Det kan man sagtens forestille sig. Mange angreb er jo automatiserede og bredspektrede, så man kan også blive ramt, selvom man ikke selv synes, at man er et vigtigt mål,« siger Jens Myrup Pedersen.

Liu Pengyu, en talsmand for den kinesiske ambassade i Washington, afviser i en kommentar til The Wall Street Journal beskyldningerne om kinesiske cyberangreb gennem TP-Links internetroutere – og siger, at USA bruger den nationale sikkerhed som dække for at »undertrykke kinesiske virksomheder«.

Eksperter: Tre vigtige råd til dig

Eksperterne slår fast, at man som forbruger ikke er på den sikre side alene ved at skille sig af med sin router.

Cyberkriminalitet sker ikke kun igennem én slags router, lyder det fra både Peter Kruse og Jens Myrup Pedersen, og hackerne finder hele tiden på nye metoder.

I stedet fremhæver de tre nogle måder, hvorpå man som forbruger kan opretholde en god »cyberhygiejne«.

For det første bør man downloade de seneste opdateringer på sine enheder. Det gælder såvel internetroutere som computere, tablets og telefoner.

»Opdaterer man ikke sine enheder, åbner man i stedet en ladeport for sabotage og andre typer angreb. Dermed har de adgang til din internetforbindelse, som kan misbruges til at lave overbelastningsangreb,« advarer Peter Kruse.

For det andet er det en god idé, at man slukker sine apparater, inden de lægges væk i en papkasse med gammelt udstyr.

»Det er altid en god idé at huske at slå funktionalitet fra på de enheder, man ikke længere bruger. På den måde sikrer man, at hackere ikke kan blive ved at tilgå dine data,« siger Jens Myrup Pedersen.

Til sidst har man fordel i at gøre sit eget forarbejde, inden man eksempelvis bestiller en ny internetrouter hjem.

»Man kan godt lave lidt hjemmearbejde, for eksempel ved at søge på Google, om producenten tidligere har været i problemer. For eksempel vil man formentlig støde på, at TP-Link har en problematisk historik,« siger Peter Kruse.

Derfor vil de heller ikke opfordre til at købe et produkt som TP-Links internetrouter:

»Hvis jeg skulle købe en ny router i dag, ville jeg da vælge en producent med en bedre track-record inden for sikkerhed,« lyder det afrundende fra Jens Myrup Pedersen.

Uigennemskuelig kundesupport, kontaktformularer, der ender blindt og en mastodont i den globale techverden, der ikke er til at komme i kontakt med.

Det er nogle af de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk rejser i en klage over Meta, der står bag platformene Facebook og Instagram.

For forbrugerorganisationen oplever et stigende antal henvendelser fra danskere, der løber panden mod muren.

Ifølge Winni Grosbøll, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk, er det »et rigtig stort problem«, at brugere på Facebook og Instagram ikke kan komme igennem til Metas kundeservice.

»Det er jo nærmest sådan en kafkask labyrint, hvor man bliver ført igennem utallige infosider og misvisende kontaktformularer i et eller andet digitalt univers, der hele tiden ender blindt,« siger Winni Grosbøll.

Nogle er blevet hacket og kan ikke logge ind på deres profil. Andre har været udsat for digital svindel og er blevet franarret penge fra deres bankkonti.

Fælles for dem er, at de alle sammen oplever, at Meta ikke er til nogen hjælp.

Nu har Forbrugerrådet Tænk klaget over den manglende kundeservice til Forbrugerombudsmanden og Digitaliseringsstyrelsen. 

»Vi vil ikke lade os spise af med, at det er en stor global spiller. Det forpligter at have så stort et ansvar, som Meta har,« lyder det fra Winni Grosbøll.

Det er ifølge Global Scam Alliance især på Facebook, at brugerne bliver udsat for svindel. Det kan være gennem annoncer, som lover hurtige investeringsgevinster eller knaldtilbud.

Berlingske har forelagt Meta kritikken fra Forbrugerrådet Tænk, men de er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Det er ikke hverdagskost for Novo Nordisk at se et aktiekollaps på størrelse med det, som den danske medicinalgigant blev ramt af fredag.

Faktisk er det ikke set større siden 2002.

Skuffende data for vægttabsmidlet Cagrisema fik mange investorer til at trække følehornene til sig, og selskabet endte derfor dagen med at tabe 20,7 procent af sin markedsværdi.

Ifølge Finans svarer det til, at Novo Nordisk-investorerne - i hvert fald på papiret - er blevet 694 milliarder kroner fattigere.

Da det så værst ud fredag, lå aktien til et fald på omkring 28 procent.

Aktiemarkedet havde sat forventninger højt op for midlet Cagrisema, som man regnede med kunne føre til at vægttab på over 25 procent.

Det var en forventning, som Novo Nordisk så sent som i november meldte ud som et realistisk pejlemærke.

Dataene viser imidlertid, at forsøgspersonerne i gennemsnit opnåede 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger.

Cagrisema er en videreudvikling af Novo Nordisks succesfulde lægemiddel semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.

Midlet er en kombination af semaglutid og stoffet cagrilintid, som tilsammen skulle give en bedre virkning end de 15 procent, som brugere af Wegovy kan forvente at opnå.

Nu vil Novo Nordisk bruge sine erfaringer til at udføre et nyt fase 3-studie, har Martin Holst, der er udviklingsdirektør hos Novo Nordisk, sagt i en pressemeddelelse fredag.

Et nyt studie, der skal tages hul på i første halvdel af 2025, skal have strammere rammer, der muligvis kan give et højere gennemsnitligt vægttab, skriver Børsen.

Novos voldsomme kursfald fredag gør ikke bare ondt på selskabet selv, men det er også med til at trække hele C25-indekset ned.

Indekset, der består af de 25 mest handlede danske aktier, slutter dagen med et fald på knap 2,9 procent.

/ritzau/

Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.

Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, i en kommentar.

- De store overskud bliver nemlig i vid udstrækning vekslet til danske kroner, og derfor skaber det i første omgang en stor efterspørgsel efter danske kroner.

Betalingsbalancen er over- eller underskuddet ved Danmarks handel med udlandet.

Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen.

Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.

I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil. Det er noget, som Nationalbanken sørger for løbende.

Omkring klokken 15.40 fredag står Novo Nordisk-aktien til et fald på omkring 20 procent.

Faldet er sket, efter at den danske medicinalvirksomhed har offentliggjort nye resultater af forsøg med vægttabsmidlet Cagrisema.

Forsøgspersonerne har i gennemsnit opnået 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger. Det var i underkanten af investorernes forventninger.

Svækkelsen af den danske krone er imidlertid ikke nok til at give Nationalbanken sved på panden, vurderer Søren Kristensen.

- Men hvis det fortsætter, kan det i første omgang forårsage støtteopkøb af kroner fra Nationalbanken, og hvis det ikke er nok, så kan vi ende i en situation, hvor Nationalbanken sætter den danske rente lidt op.

- Så vidt vurderer vi ikke umiddelbart, det kommer, men det er endnu et vidnesbyrd om, at Novo Nordisk betyder ekstremt meget for dansk økonomi, skriver cheføkonomen i sin kommentar.

/ritzau/

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet fredag eftermiddag og dermed tid til ugens sidste Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion.

Vi har udvalgt en række historier om økonomi og erhvervsliv, så du er opdateret, inden du går på weekend.

Fredagens helt store historie er det dramatiske kursfald i Novo Nordisk-aktien, efter at den danske medicinalgigant skuffede investorerne med dårligere end ventede testresultater for et af virksomhedens nye lægemiddelhåb, vægttabsmidlet CagriCema. 

Aktien er faldet med omkring 20 procent.

Men vi har også andet end Novo Nordisk på menuen.

Vi begynder hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

God læselyst!

#1 – Scanleasing-chef tiltalt for skyldnersvig, bedrageri og corona-svindel

Direktøren for det nu krakkede Scanleasing, Peter Larsen, står til en hård straf, hvis det står til anklagemyndigheden.

Ifølge anklageskriftet fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der tæller 17 forhold, er han tiltalt for skyldnersvig, bedrageri af grov beskaffenhed og corona-svindel.

I forhold til anklagepunktet om skyldnersvig fremgår det ifølge Finans, at Peter Larsen, efter at han personligt var taget under konkursbehandling, »foranledigede, at en kuffert indeholdende 410.000 kroner i kontanter samt et ham tilhørende Monaco Tag Heuer-ur af en værdi på 10.000-15.000 kroner blev gemt på loftet.«

#2 – Elvirksomhed politianmeldt for bedrageri 

Forsyningstilsynet har politianmeldt elvirksomheden Nordisk Energi grundet mistanke om bedrageri.

Tilsynet mistænker virksomheden for at have overfaktureret sine kunder med variable elpriser.

Det skriver Ritzau på baggrund af en pressemeddelelse fra Forsyningstilsynet.

I pressemeddelelsen lyder det, at Forsyningstilsynet mellem september 2023 og april 2024 har modtaget et større antal klager over Nordisk Energi.

Alle klagerne handlede om mulig overfakturering af elkunder, der havde en kontrakt om levering af el til en variabel pris.

#3 – Stenrig ECCO-familie sløjfer gæld for kæmpebeløb

Den familieejede skokoncern ECCO får en stor håndsrækning fra sin ejer, familien Toosbuy Kasprzak med Hanni Toosbuy Kasprzak i spidsen.

Håndsrækningen består i, at ejerfamilien konverterer gæld for et trecifret millionbeløb. Samtidig indskydes et kontantbeløb i skokoncernen.

Det skriver Børsen på baggrund af oplysninger selskabsregistret.

Her fremgår det, at der i ECCO Sko konverteres gæld for 344 millioner kroner. Samtidig indskydes der et kontantbeløb på 16 millioner kroner.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

1# – Bor du det rigtige sted? Se, hvordan det går med formuen i din kommune

I 22 af landets kommuner er den gennemsnitlige nettoformue kommet op på mellem to og tre millioner kroner. Der er dog langt op til toppen. Se kort med alle landets kommuner nederst i artiklen.

Læs artiklen her.

#2 – Mareridtstal ude for Novo – aktien falder med 20 procent: »Hold da kæft«

Aktierne i den danske folkeaktie Novo Nordisk brager fredag ned og barberer astronomiske 600 milliarder kroner af markedsværdien. Længe ventede testresultater skuffede investorerne. Men en kapitalforvalter holder fast i sine aktier.

Læs artiklen her.

#3 – Novo Nordisks milliardinvesteringer er ikke nok – dansk og europæisk medicinalindustri er ved at tabe kapløbet med USA og Kina

Novo Nordisk har de seneste tre år annonceret investeringsplaner for mere end 100 milliarder kroner i ny produktion i Europa – fortrinsvis Danmark. Men Novo-milliarderne er langtfra nok til at stoppe den deroute, som den europæiske medicinalindustri er havnet i. Den danske regering sidder i en nøglerolle det kommende år, mener industrien.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Over en bred kam ser de store luksusmærker et fald i efterspørgsel på de dyre tasker, jakker og meget andet, som ligger i toppen af prisklasserne.

Nu har flere af de store luksusvirksomheder et fornyet fokus på at sælge produkter til en mere overkommelig pris. Det skriver Reuters.

Målet er at appellere i højere grad til middelklassens kunder, som er mere prisfølsomme. Men ændringen kan naturligvis også være med til at påvirke fortjenesten.

Flere store firmaer har udvidet deres produktlinjer med tørklæder, bælter og tegnebøger til priser på 500 dollar og derunder, skriver mediet.

Gucci sælger eksempelvis en kæledyrssnor til 440 dollar, og Louis Vuitton sælger en kortholder til 360 dollar.

Analytikere hos investeringsbanken Citi beskrev efter præsidentvalget den 5. november, at »luksusefterspørgslen er skrøbelig, især med det håbefulde klientel«.

Krisen i luksusbranchen

Både pres fra inflation og stigende lyst til at bruge penge andetsteds, eksempelvis på oplevelser, nævnes som nogle af årsagerne til det globale dyk i luksushandel.

I løbet af de sidste to år er luksusforbrugerbasen faldet med 50 millioner, fra i alt cirka 400 millioner.

Det største marked for luksus er Kina, hvor luksuskonglomeraterne især har kæmpet med kinesernes dalende købetrang hos producenter som Kering og LVMH.

Kinas økonomi har været kraftigt præget af ejendomskrise og ungdomsarbejdsløshed.

I oktober advarede Kering-koncernen om, at deres driftsindtjening i 2024 næsten ville halveres til det laveste i årevis, især da koncernens hovedmærke, Gucci, solgte mindre.

Kering ejer også Saint Laurent, Balenciaga og Bottega Veneta, og koncernens aktie har set store dyk.

I løbet af det seneste år, fra den 21. december til i dag, er Kering-aktien dykket med hele 40 procent samlet set.

Også den franske luksusgigant LVMH har problemer.

Det Paris-noterede LVMH – Moët Hennessy Louis Vuitton – er det franske multinationale selskab, som sælger luksusvarer. De ejer stribevis af kendte store mærker såsom Louis Vuitton, Dior og Tiffany.

Reuters skriver, at Dior i november solgte små lædervarer til en gennemsnitspris, der lå 21 procent lavere end sidste år som reaktion på dalende efterspørgsel.

I mellemtiden har dets Louis Vuitton-mærke øget mængden af produkter og udvalget af små lædervarer til under 500 euro med ni procent sammenlignet med samme periode sidste år.