Prisen for at forsikre sin bil er steget markant de seneste år – og også hurtigere end at man udelukkende kan give inflationen skylden.

Siden 2022 har danskerne i gennemsnit fået lov til at betale 17 procent mere for deres bilforsikring.

Det viser en ny analyse lavet af virksomheden Samlino, der sammenligner priser på produkter inden for forsikring, telekommunikation og lån.

I gennemsnit koster en bilforsikring i dag 9.079 kroner om året. Det er over 1.300 kroner mere end i 2022.

Over samme periode har inflationen været oppe på ti procent, men har længe været nede på et normalt niveau omkring to procent.

Hovedstaden er det sted i landet, hvor man betaler mest for sin bilforsikring, men det er ikke her, prisen er steget mest. 

De betaler mest

Generelt betaler danskerne mere og mere for deres forsikringer.

Som beskrevet tidligere, har danskerne siden slutningen af 2022 og til slutningen af 2024 måttet betale 11,4 procent mere for deres forsikringer. 

Det er alment kendt, at de yngste bilister er dem, forsikringsselskaberne har mindst tillid – og dårligst erfaring med – i trafikken, og derfor også afkræver de højeste forsikringspræmier. 

Og det er da også fortsat aldersgruppen 18-24-årige, der ifølge analysen betaler markant mest for deres bilforsikringer.

Alligevel er det dog de 35-44 årige, der har måttet finde flest ekstra penge i budgettet til deres bilforsikring siden 2022, viser den nye analyse. 

For dem er bilforsikringen siden 2022 blevet knapt 1.300 kroner dyrere om året og koster i gennemsnit 8.390 kroner i dag.

Når man ser over hele landet, er det især Sjælland og Vestjylland, der stikker ud som dem, der har oplevet den største stigning på udgifterne til bilforsikring. 

Til det skal det dog lyde, at det også er i Region Sjælland, hvor der har været den næststørste stigning i andelen af bilejere, der anmelder skader til forsikringen. 

Der er dog ikke nødvendigvis sammenhæng mellem prisen på forsikringspræmier og udbetaling af penge i forbindelse med skader.

Se her, hvor priserne på bilforsikringerne koster og stiger mest sammenlignet med 2022

Ifølge underdirektøren i brancheforeningen Forsikring & Pension, Pia Holm Steffensen, er det ikke så underligt, at prisen på bilforsikringer stiger.

Hun fortæller, at forsikringsselskaberne over en bred kam har flere udgifter til erstatninger end tidligere og bruger samtidig forklaringen om, at forsikringer er blevet dyrere ligesom fødevarer og andre forbrugsvarer.

Det er på trods af, at mange forsikringsselskaber i flere år har hentet store overskud på blandt andet præmieindtægter i deres regnskaber.

»Vi kan ikke forholde os til de enkelte selskabers regnskab, men vi synes, at der er en logisk sammenhæng mellem, at man som forsikringsselskab hæver priserne, når erstatningerne stiger,« siger hun.

Samtidig bemærker hun, at forsikringerne i dag dækker mere og flere – hurtigt udviklende biler - og at forsikringerne derfor også bliver mere komplekse for forsikringsselskaberne.

Sidste forår modtog en lang række mennesker ud af det blå en e-mail fra den kendte iværksætter Mads Faurholt.

I emnefeltet stod der ting som »Niels & Mads« eller »Vibeke & Mads« – afhængigt af modtagerens fornavn.

E-mailen indeholdt en invitation til Mads Faurholts erhvervskonference Presidents Summit, der kalder sig »Nordeuropas førende« med flere end 4.000 deltagere.

»Jeg ved det måske lyder skørt, men da du aldrig har været med før, og er inden for målgruppen af folk der typisk kommer til Summit, ville jeg faktisk tilbyde dig og en kollega en endags billet til d. 29 maj, helt gratis (normal pris 4.995 kr),« skrev Mads Faurholt i de mange e-mail.

En stor del af modtagerne havde dog aldrig givet samtykke til at få e-mail fra hverken Mads Faurholt eller Presidents Summit.

Mange klagede derfor til Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med, om landets virksomheder overholder markedsføringsloven.

Og her er man nu kommet frem til en konklusion:

Presidents Summits selskaber i England og Danmark »har i forening overtrådt spamforbuddet« ved at sende e-mail med markedsføring af konferencen uden at have fået samtykke til det.

De slipper dog med en indskærpelse af loven, skriver Forbrugerombudsmanden.

I en kortfattet e-mail til Berlingske skriver Presidents Summit, at konferencen har »noteret« sig afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden og fremover vil sikre, »at vores processer lever op til deres anvisninger.«

»Det er for useriøst«

Presidents Summit har mødt kritik for de mange e-mail fra både modtagere og eksperter.

»Jeg er ikke interesseret i at modtage e-mail og opkald fra folk, der vil sælge mig noget. Og som jeg læser reglerne, er det her en ulovlig praksis. Jeg synes simpelthen, det er for useriøst, at man forsøger at hverve kunder på den måde,« har Per Andreasen, ejer af et lille marketingbureau i Horsens, udtalt til Berlingske.

I den forbindelse betegnede Presidents Summit sagen som »en beklagelig fejl«.

E-mailen skulle således kun være sendt til personer, der havde givet samtykke til det, lød forklaringen.

»Vi har desværre ikke selv været opmærksomme på denne fejl, førend vi modtog henvendelser på baggrund af udsendelsen,« skrev Presidents Summit.

Efterfølgende fortalte tidligere ansatte hos konferencen dog en anden historie.

De berettede, at de pågældende e-mail var blevet sendt i tusindvis, og at det var en helt bevidst strategi.

»De kalder det kun en beklagelig fejl, fordi de er blevet opdaget. Presidents Summit har brugt den her praksis i flere år, og folk derinde ved godt, at den ikke er i orden. Man opererer ud fra en ‘går den, så går den’-tankegang,« sagde en af de tidligere ansatte til Berlingske.

Presseafdelingen hos Presidents Summit afviste dog kritikken og kaldte det »usandsynligt«, at de tidligere medarbejdere havde haft indsigt i, hvem der havde givet samtykke til at modtage markedsføring fra konferencen.

Slipper for bøde

Så sent som i 2022 besluttede Folketinget at vedtage en ny bødemodel for at komme overtrædelser af spamforbuddet til livs.

Har man sendt flere end 100 henvendelser uden at have fået samtykke, koster det en bøde på 50.000 kroner plus 200 kroner pr. henvendelse.

Som eksempel vil 1.000 sendte e-mail med spam altså resultere i en bøde på 250.000 kroner.

Men Presidents Summit slipper altså fra sagen uden økonomisk straf.

Den 19. maj 2025 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en aftale om udbudsrammerne for det kommende danske genudbud af 3 GW fordelt på tre havvindmølleparker. Aftalen omfatter en statslig støtteordning og er et udtryk for en politisk ambition om at tilpasse udbudsrammerne til de aktuelle markedsforhold for havvind og sikre realisering af havvindprojekter i en tid med stigende omkostninger og øget markedsmæssig usikkerhed.

Denne fornyede realisme hos de folkevalgte må bifaldes.

Det oprindelige udbud af 6 GW havvind var designet uden statsstøtte og tilmed med en koncessionsbetaling til staten for brugsretten til havarealet samt et krav om 20 procent statsligt medejerskab. 

Ingen aktører valgte dog at byde ind ved budfristen i december 2024 på grund af markante prisstigninger, pressede leverandørkæder og markedsmæssig usikkerhed om efterspørgsel og prisudvikling.

På baggrund af de udeblevne bud har et bredt politisk flertal fastlagt udbudsrammerne for genudbuddet af 3 GW havvind. De tre projekter udbydes med tildeling af støtte, gennem at staten garanterer en mindstepris for elektriciteten, hvilket sikrer stabile indtægter for energiproducenterne. 

Staten afholder også udgifter til forundersøgelser og sikring af overvågning af farvande. Der stilles i de nye udbudsvilkår ikke krav om statsligt medejerskab. Der lægges i alt op til direkte statsstøtte for op til 55,2 milliarder kroner med forventede virksomhedsinvesteringer på 57 milliarder kroner.

Der er med andre ord tale om nogle markant forandrede vilkår i forhold til det oprindelige udbud. Dette er i sig selv blevet kritiseret – og kan måske medføre en vis forvridning mellem forskellige grønne projekter.

Denne problemstilling er imidlertid ikke ærindet med dette indlæg. Derimod vil vi gerne rejse spørgsmålet, om den direkte støttevej er den mest hensigtsmæssige?

Undersøg andre muligheder

Måske er tiden inde til at overveje andre modeller. I det mindste bør det undersøges grundigt, om ikke skattesystemet kunne anvendes som fødselshjælper for udbuddet – hvilket også ses at være en stigende global tendens. En sådan ordning kan måske bedre markedstilpasses, effektivisere og fremme investeringer, end direkte statsstøtte.

For nylig har også Europa-Kommissionen i sit »konkurrencekompas« peget på, at medlemslandenes skattesystemer hindrer udbygningen af grøn energi og samtidig lægger op til et opgør hermed.

Vælges en model baseret på lempeligere skattevilkår, vil dette være en nyskabelse i den grønne omstilling i Danmark. Derimod er instrumentet yderst velkendt inden for olie- og gasindvinding.

Forskellige modeller kunne vælges, og her skal blot fremhæves nogle få, som Danmark med fordel kunne overveje:

For det første kunne der indføres en ordning svarende til den, der kendes fra USA, hvor der gives producenterne af grøn energi en såkaldt skattekredit, som kan anvendes til nedbringelse af skattebetalingen hos producenten selv eller hos andre mod at de medfinansierer investeringen.

For det andet kunne det overvejes at anvende lignende regler for afskrivninger som for produktionsplatforme inden for olie- og gasindustrien. Dette har vist sig meget effektivt for denne branche og kunne forbedre de finansielle rammer for investeringer i havvind, i og med at virksomhederne hurtigere kunne afskrive investeringerne.

For det tredje kunne virksomhederne tillades at få fuldt fradrag for finansieringsomkostninger, hvilket ville reducere byrden for investeringer i havvind og dermed tiltrække mere kapital. Dette er på nuværende tidspunkt forhindret gennem nogle meget komplicerede danske regler samt overimplementerede EU-regler.

Endelig foreslår vi for det fjerde, at man burde lade virksomhederne fuldt ud modregne fremførbare underskud, der opstår som følge af enten investeringer eller prisudsving, således at der kun betales skat af den indkomst, som virksomheden genererer over sin levetid, efter at alle udgifter og tab er taget i betragtning.

Begrænsning af belastningen

Disse forslag ville alle hjælpe med at reducere den finansielle belastning i projekterne og dermed muliggøre hurtigere at kunne tjene investeringerne hjem, samtidig med at de understøtter mere stabile investeringsrammer. Og dette uden at der ydes direkte tilskud fra den danske stat.

Ved på denne måde at anvende skattesystemet for at forbedre de finansielle rammer for investeringer i havvind ville man mere effektivt lade markedskræfterne afgøre, hvem der skal opføre anlæggene, hvilket i sidste ende også vil være en mere økonomisk bæredygtig tilgang.

Det er da i det mindste en overvejelse værd, inden Folketinget tyer til de vante og dyre metoder.

Karl Berlin er partner i Corit Advisory og tidligere skattechef i Ørsted, og Jakob Bundgaard er administrerende direktør i Corit Advisory og professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet

Medfædre og surrogatmødre, der er ansat under Danske Regioner, får fremover ret til løn under barsel.

Det står klart, efter at en aftale er indgået mellem regionerne og de faglige organisationer, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Siden 1. januar har surrogatmødre og forældre, der får barn ved hjælp af en surrogatmor, haft ret til barselsorlov med barselsdagpenge.

Men da løn skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter, har retten til løn under barsel krævet en særskilt aftale.

Reglerne, som trådte i kraft i januar, gjorde det muligt for begge forældre i et par, der får barn ved hjælp af surrogatmor, at blive anerkendt som barnets retlige forældre.

Før var det kun den ene forælder, der havde den mulighed. Dette ramte blandt andet homoseksuelle par besående af to fædre.

De nye regler blev vedtaget af Folketinget i december sidste år.

Reglerne betyder, at begge forældre til et barn, der er født af en rugemor, har ret til 24 ugers fravær med barselsdagpenge, efter at barnet er født.

Surrogatmødre har fået ret til fravær og barselsdagpenge fire uger før den forventede fødsel og ti uger efter fødslen.

Det gælder, uanset om surrogatmoderen er sammen med barnet eller ej.

Den nye aftale, som er indgået af Danske Regioner og fagforeningerne, skal supplere de allerede eksisterende overenskomster på barselsområdet frem til næste overenskomstforhandling, som finder sted i 2026.

Den nuværende overenskomst gælder for 150.000 regionalt ansatte.

/ritzau/

Donald Trumps vilde trussel om at lægge 50 procent told på europæiske varer, hvis ikke der kommer skred i de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA, kommer cirka midt i den 90 dage lange udskydelse af den amerikanske gengældelsestold, som Trump annoncerede 9. april.

Det er svært at se bort fra, at Trumps dramatiske trussel også lander præcis samme dag, som USAs handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič, skal forhandle via et telefonopkald.

USA ønsker, at EU uden at stille krav om amerikanske modydelser ensidigt skal give indrømmelser i handelspolitikken, mens EUs position er, at EU og USA samtidig skal komme hinanden i møde og give gensidige indrømmelser.

Der er grundlæggende problemer i forholdet mellem USA og EU.

Helt grundlæggende.

Når Trump i dag gentager sin påstand om, at USA har et handelsunderskud over for EU på 250 milliarder dollar, så er det ikke retvisende. 

Hvis man spørger den amerikanske statistik, var underskuddet i dollar på 235 milliarder alene på varer sidste år. Ifølge EUs tal er underskuddet på 157 milliarder euro. Valutakursen er 1,13 mellem dollaren og euroen, så det reducerer eller øger i bedste fald underskuddet med blot 13 procent.

Men det er ikke det værste. 

Trump glemmer 100 milliarder dollar

Trump henviser igen og igen til handelsunderskuddet i varer, men glemmer altid at nævne USAs overskud på over 100 milliarder dollar eller euro på handlen med tjenesteydelser. USA dominerer med sine techgiganter, sine streamingtjenester, sine fastfoodkæder og alle de amerikanske varer produceret på licens i Europa på rigtig mange områder – tag bare Coca-Cola og Pepsi.

Underskuddet mellem USA og EU kan med andre ord være så lavt som 50 milliarder euro eller i hvert fald kun halvt så stort, som Trump påstår. Ja, så er det faktisk svært at se et problem, når man ser på USAs enorme overforbrug.

EU afviser totalt at ville acceptere USA gengældelsestold, herunder også Trumps såkaldte basistold på ti procent. 

Basistolden vil svare til en mere end seksdobling af toldsatserne mellem USA og EU i forhold til før udbruddet af Trumps handelskrig mod verden. Fordi der allerede var gennemsnitlige toldsatser på cirka 20 procent mellem Kina og USA, ville der således procentuelt være tale om væsentligt mindre amerikansk-kinesiske toldstigninger, hvis Trump holder fast i en gengældelsestold på 34 procent over for Kina.

Biler, medicin, våben og film

Op til mødet fredag spillede EU ifølge mediet Politico ud med at give indrømmelser i forhold til øget energiimport, øget samarbejde om 5G- og 6G-mobilnetværk, ligesom EU vil indgå i et strategisk samarbejde med USA i forhold til stål, aluminium, computerchip og biler. Biler er en af de største eksportvarer til USA efter medicin og medicinaludstyr. 

Den amerikanske militæreksport er så steget markant i de seneste år i lyset af krigen i Ukraine og den europæiske oprustning.

USA er vred over, at EU ikke tilbyder indrømmelser i forhold til den digitale skat. Det er i grunden overraskende, for den digitale skat er en skat på service og ikke på en fysisk varer. 

Trump er i et opslag på sit sociale medie Truth Social også på krigsstien over for EUs momssatser og skattesagerne mod amerikanske virksomheder. Det sidste er igen en henvisning til bøderne, som har ramt de amerikanske techgiganter, senest en bøde på 800 millioner til Facebook for at bryde de europæiske konkurrenceregler. USA kalder bøderne for en told. Igen er der tale om service, ikke en fysisk vare.

Det er kun få dage siden, at Trump selv foreslog en filmtold på udenlandske film. Udspillet giver ikke nogen mening, men er også en toldsats på et område, hvor USA har et stort globalt handelsoverskud. Ingen kan finde ud af, hvordan USA i praksis vil indføre en filmtold, uden at det bliver en skat på de amerikanske streaminggiganter, som dominerer kloden.

Besindig minister fløj til Schweiz

EUs erklærede mål i forhandlingerne er at fjerne al told mellem USA og EU. 

Og EU har gjort klart, at hvis Trump fastholder til sin basis- og gengældelsestold, så vil EU selv gøre gengæld. Det er i virkeligheden den hårde kerne i handelskonflikten mellem USA og EU.

Med truslerne fra Trump er det umiddelbart svært at se en løsning på handelskonflikten mellem EU og USA på den korte bane. Men alt, hvad Trump siger, skal omvendt tages med et gran salt. Det er Trumps handlinger, man skal dømme, ikke hans ord.

Da handelssituationen mellem USA og Kina kom ud af kontrol, endte det med, at Trumps mere besindige finansminister, Scott Bessent, fløj til Schweiz og indgik en aftale med Kina. Man kan sagtens se et parallelt forløb her. Problemet er, at Trump ikke anerkender den store amerikanske serviceeksport til Europa.

Det er alt for tidligt at slå fast, at der udbryder en tilsvarende voldsom og eskalerende handelskrig mellem EU og USA ligesom den foreløbigt afsluttede handelskrig mellem USA og Kina. Forløbet af en sådan handelskrig vil under alle omstændigheder blive meget anderledes.

Europas største eksportvarer til USA er medicin, medicinalvarer samt biler, mens USA især eksporterer energi, medicin, motorer og fly til Europa. Oveni kommer den enorme servicehandel. 

Der er med andre ord langt flere færdigproducerede varer, hvor underleverancer og udflyttet produktion spiller en langt større rolle i USAs handel med Kina.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Følg udviklingen i livebloggen om handelskrigen. 

Meldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om mulig told på 50 procent på varer fra EU har fredag fået aktiemarkederne til at dykke.

Det gælder både i udlandet og herhjemme, hvor C25-indekset ved Fondsbørsens lukning klokken 17.00 var faldet med 0,7 procent.

Inden Trumps nye toldmelding lå det førende danske aktieindeks i plus, skriver MarketWire.

Trump skrev fredag eftermiddag på sit sociale medie, Truth Social, at handelsforhandlingerne mellem USA og EU ikke kommer nogen vegne.

Han anbefaler derfor en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU, som i dag er pålagt en basistold på 10 procent.

Oprindeligt var det Trumps plan, at der skulle lægges 20 procent told på EU-varer, hvilket ifølge Dansk Industri ville koste over 60 milliarder kroner på Danmarks bnp-vækst.

- Så der er ingen tvivl om, at 50 procents told vil bringe både Danmark og USA i recession, siger Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri.

Han er uforstående over for præsidentens toldmelding.

- Fra EU har vi virkelig forsøgt at vise stor imødekommenhed over for USA.

- Selv om vi er blevet mødet med straftold på biler, bildele, stål- og aluminiumprodukter, så har vi endnu ikke svaret igen.

- Vi har forsøgt at række ud og opfordre til forhandlinger. Men sagen er den, at det har været svært at finde ud af, hvad USA i realiteten vil, siger Peter Thagesen i en kommentar.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder - herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

I Dansk Erhverv opfordrer vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen til at "slå koldt vand i blodet".

- Det er en voldsom udmelding, men vi må også huske på, at det sker via det sociale media TruthSocial og meget vel kan være forhandlingstaktik fra Trump-administrationens side, som skal lægge yderligere pres på EU i de igangværende toldforhandlinger, siger han i en kommentar.

/ritzau/

God eftermiddag kære læser.

Velkommen til denne uges sidste opdatering fra Berlingskes Business-redaktion på, hvad der sker ude i det danske og globale erhvervsliv.

Donald Trump har netop truet EU med en straftold på 50 procent fra 1. juni. Du kan løbende følge udviklingen på vores liveblog.

Men sæt dig godt til rette, og nyd denne overflyvning. Vi starter som sædvanligt ude hos de andre medier og slutter hos vores egne bedste historier.

#1 – Trump truer Apple med 25 procent told

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er igen ude og kaste med sin toldhammer. Denne gang er den rettet mod en fra hans egne rækker – nemlig Apple, der ellers er en amerikansk virksomhed.

Donald Trump truer nu Apple med 25 procent told på iPhones, skriver Financial Times. Medmindre Apple flytter deres produktion af de populære telefoner til USA.

Dette er blot endnu mere brænde på bålet mellem præsidenten og Apples administrerende direktør, Tim Cook. En mand, der ellers støttede Trump med store summer penge til hans indsættelse i januar.

Tim Cook udtalte tidligere i denne måned, at indiske fabrikker ville levere »størstedelen« af de iPhones, der sælges i USA i de kommende måneder, da Apple forsøger at undgå de toldsatser på kinesisk producerede varer, som Trump har indført som led i sin handelskrig.

Men det vil Trump ikke have og truer derfor virksomheden med en høj told, hvis ikke der lyttes til ham.

#2 – Malou Aamund indstillet som formand for Matas’ bestyrelse

Matas skal have ny formand for deres bestyrelse, efter Lars Vinge Frederiksen har meddelt, at han stopper. Der er allerede en ny kandidat indstillet.

Det er den mangeårige erhvervskvinde Malou Aamund, der står til at overtage posten efter Matas’ generalforsamling 16. juni. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den 55-årige Malou Aamund er en af Danmarks mest succesfulde erhvervskvinder og en markant stemme i den danske it-verden med tidligere topposter hos IBM, Microsoft og Google. I dag bestrider hun en række bestyrelsesposter i blandt andet KIRKBI, der er LEGO-familiens pengetank.

#3 – Tidligere McKinsey-partner dømt i opioidskandale

En tidligere partner i konsulentgiganten McKinsey, Martin Elling, skal seks måneder i fængsel for at slette beviser, så politiet ikke fik fat i dem.

Det skriver Financial Times.

Det var alt sammen et led i den opioidkrise, der har hærget USA siden 2010erne og dræbt over en million mennesker.

Her skulle McKinsey-partneren have rådgivet en virksomhed, der fremstillede pillerne, til, hvordan man kunne sætte turbo på salget af Oxycontin til lægerne ved blandt andet at lave en meget aggressiv og fejlbehæftet markedsføring.

Tre uundgåelige fra Berlingske Business

A: Matas leverer solidt årsregnskab efter opkøb i Sverige.

Det er første årsregnskab, siden Matas købte svenske Kicks i 2023. Top- og bundlinje vokser.

Læs artiklen her.

B: Nu er det helt slut: Konkursramte Northvolt lukker fabrikken om en måned.

Den eneste tilbageværende kunde vil ikke længere betale overpris for batterier til sine lastbiler. Nu opsiges 900 medarbejdere.

Læs artiklen her.

C: Malou Aamund har særligt ét råd til nutidens ambitiøse unge: »Du skal ikke altid præstere, du skal også være et menneske«

For 21. gang er 100 unge erhvervstalenter udvalgt til Talent 100-kåringen. Torsdag blev de fejret på toppen af Berlingske, hvor direktør for Clever, Casper Kirketerp-Møller, og den succesfulde erhvervskvinde Malou Aamund havde gode råd til de nyklækkede 100 talenter.

Læs artiklen her.

Tak for at læse med! 

Og god weekend.

Efter 230 år er det meget snart slut for den mindste, amerikanske mønt med øgenavnet pennyen.

Den lille mønt med en værdi af en cent er blevet alt for dyr at fremstille, så nu har USAs finansministerium bestilt den sidste produktion hos US Mint, som præger pennyen.

Mønten er en af de ældste i USA og er blevet slået siden 1793. Det var den allerførste mønt, som US Mint fremstillede efter etableringen i 1792. Men prisen for at producere den er nu fire gange højere, end hvad den er værd, så allerede tidligere i år besluttede den nye, amerikanske regering at trække i håndbremsen og sige stop.

»Alt for længe har USA slået pennies, som bogstaveligt koster os mere end to cent. Det er spild af ressourcer! Jeg har beordret min finansminister til at stoppe produktionen af nye pennies. Lad os fjerne spildet fra vores store nations budget, også selv om det er en penny ad gangen,« lød det i februar fra USAs præsident, Donald Trump.

En ren underskudsforretning

I 2024 blev mistede US Mint 85,3 millioner dollar (563 millioner kroner) på at skulle fremstille pennyen. Priserne på kobber og zink, som indgår i møntblandingen, steg nemlig med 20,2 procent, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»Finansministeriet har lagt sin sidste ordre på pennyer i denne måned,« lyder det fra ministeriets talsmand om den historiske beslutning.

Også femcentmønten, kaldet nickel, som er den amerikansk mønt med næstlavest værdi, er dyrere at fremstille end det beløb, der står på den. Her er produktionsprisen på 13,78 cent.

US Mint har selv beregnet, at man vil kunne spare 56 millioner dollar (369 millioner kroner) i materialeomkostninger, hvis samtlige småmønter afskaffes.

Der skal være omkring 114 milliarder mønter i cirkulation i USA, men de bliver sjældent brugt i butikkerne.

Canada afskaffede sin encentmønt tilbage i 2012, mens den amerikanske kongres selv i 1857 afskaffede halvcentmønten. New Zealand sagde farvel til en- og tocentmønterne i 1990, Australien gjorde det samme i 1992.

Den amerikanske præsident skruer igen op for toldtruslerne mod EU.

Denne gang varsler Donald Trump 50 procent told for EU fra 1. juni.

Det skyldes, at EU har været svær at forhandle med, lyder det fra præsidenten på Truth Social.

Han skriver desuden, at EU blev oprettet »med det primære formål at udnytte USA på handelsområdet«.

Trump mener, at EUs politik har ført til et »helt uacceptabelt« handelsunderskud i forhold til USA

»Vores diskussioner med dem kommer ingen vegne! Derfor anbefaler jeg en direkte told på 50 procent på EU fra den 1. juni 2025.«

Der vil dog være én undtagelse på tolden fra 1. juni.

Hvis produktet er bygget eller fremstillet i USA, vil der ikke blive pålagt told.

Trump er presset

Den nye trussel fra Donald Trump, viser i virkeligheden, at EU har den helt rigtige strategi.

Sådan vurderer Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie situationen.

»Han er jo virkelig presset af obligationsmarkederne og de amerikanske statsfinanser, og så kommer Trump med det, som han altid gør: trusler.«

Ulrik Bie bemærker, at Trump endnu ikke har landet nogen handelsaftaler, som han hævdede ellers ville være nemt.

»Alle dem, der ifølge Trump i løbet af få dage ville lægge sig ned, har ikke lagt sig ned endnu. Og det er jo det, der er problemet. Han har lovet amerikanerne, at det her hurtigt vil blive afklaret. Men det trækker ud, og det har han ikke politisk kapital til.«

Den økonomiske redaktør vurderer ikke, at EU kommer til at reagere på Trumps anbefaling om at indføre en told på 50 procent.

»EU gør, som de hele tiden har gjort: forhandler. Og det er den helt rigtige strategi,« siger Ulrik Bie.

Aktiemarked reagerer

Der gik ikke længe fra meldingen fra USAs præsident til, at det danske aktiemarked reageret.

C25-indekset lå ellers med en stigning på knap 0,6 procent, men tal taget fra cirka 14.15 viste et fald på 1,8 procent.

Kun Ørsted ligger i grønt, mens NKT og Novonesis ligger og veksler mellem plus og minus.

Selvom det formentlig er en del af Trumps forhandlingsteknik, giver det altså store kursdønninger.

»Alle ved, at det aldrig kommer til at ske. Men investorerne er nervøse og i tvivl, og derfor sender de aktierne ned,« siger investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.