Den danske stat var under tidspres, da det blev besluttet at købe en aktiepost i Københavns Lufthavn til 32 milliarder kroner. Derfor var det nødvendigt at gennemføre handlen meget hurtigt.

Det afslørede finansminister Nikolaj Wammen (S) fredag på et samråd om handlen. Men han gav ikke mange nye oplysninger om den besynderligt høje pris, som staten for nylig betalte for aktierne.

Wammen fremhævede flere gange de vurderinger, der er kommet fra de to investeringsbanker Rothschild & Co og SEB, som har rådgivet staten. Men han afviste at forholde sig til, hvorfor prisen er væsentligt over markedsprisen på aktierne i Københavns Lufthavn lige inden købet – og betydeligt højere end det, som aktierne i andre europæiske lufthavne koster.

»Det er Finansministeriets vurdering, at der er tale om en købsaftale til markedspris,« lød det fra Wammen, som var kaldt i samråd af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Staten købte i begyndelsen af december en aktiepost på næsten 60 procent af lufthavnen fra danske ATP og den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan.

I forvejen ejede staten 39,2 procent af Københavns Lufthavn og kommer dermed op på en ejerandel på omkring 99 procent af lufthavnen.

Meget høj pris

Aktieposten på 60 procent kostede staten 32 milliarder kroner. Det svarer til, at hele værdien af lufthavnen er 54 milliarder kroner – eller hvad der svarer til mere end 40 gange det, som lufthavnen forventer at tjene i 2024.

Tilsvarende tal for sammenlignelige lufthavnene som Wien og Zürich er ifølge data fra Bloomberg 20 gange indtjeningen, mens Frankfurts lufthavn, der er en af Europas største, har en markedsværdi, der blot er omkring 12 gange højere end den forventede indtjening.

Kort sagt blev aktierne i Københavns Lufthavn solgt til en pris, der gør den omkring fire gange så meget værd som lufthavnen i Frankfurt. Men den forskel ønskede finansministeren ikke at sige noget om.

»Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om, hvad lufthavne rundt om i Europa måtte have af værdi. Jeg forholder mig til, om det er en markedsmæssig fornuftig disposition, at vi har købt Københavns Lufthavn. Det har vi konsulteret nogle meget velanskrevne rådgivere til at vurdere,« sagde Wammen.

»Ideologisk holdningsskift«

Ole Birk Olesen pegede på, at det var den daværende socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, som oprindeligt solgte ud af aktierne i Københavns Lufthavn, og som siden førte til en statslig ejerandel på 39,2 procent og uden kontrollerende indflydelse.

Birk Olesen spurgte derfor, om ATP havde kendskab til det, han kaldte et »ideologisk holdningsskift«, da pensionskassen forhandlede om at sælge aktierne til staten.  Han pegede på, at ATP-chef Martin Præstegaard tidligere har været departementschef under socialdemokraten Bjarne Corydon, og han derfor havde kendskab til holdningsskiftet i Socialdemokratiet.

»Betalte finansministeren en overpris, fordi sælgeren vidste, at det kunne servicere Socialdemokratiets nyeste ideologiske påfund?« spurgte Ole Birk Olesen.

Det spørgsmål kaldte Wammen for konspiratorisk.

»Jeg vil svare rimeligt kælderkoldt: Jeg forestiller mig ikke, at en rådgiver som Rothschild vurderer ud fra ideologiske principper. Jeg tror, man ser det i forhold til, hvad der er værdier og potentiale i en lufthavn,« svarede Wammen.

Fortrolige oplysninger, men …

Birk Olesen ville vide, om finansministeren havde fået et spænd fra investeringsbankerne for, hvor meget lufthavnen var værd,  og om købsprisen på de 32 milliarder kroner lå inden for det spænd.

Det afviste Wammen i første omgang at svare på, fordi det for ham var fortrolige oplysninger, men den påstand angreb Birk Olesen flere gange. 

Til sidst oplyste Wammen, at der var et spænd, og at prisen var i den høje ende af den vurdering.

»Vi har et fortroligt aktstykke, og der er ikke en endelig aftale på plads. Men der er ikke nogen hemmeligheder, og jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde Wammen.

Statens køb af aktierne foregik på den måde, at ATP først erhvervede den canadiske investor Ontarios aktier. Hvorefter ATP første senere solgte posten til staten.

På spørgsmålet om, hvorvidt ATP købte aktierne af canadierne til samme pris, som pensionskassen kort efter fik fra staten, svarede ministeren ikke på.

»Den pris, som vi har betalt til ATP, er blevet vurderet som at være markedsprisen,« lød det blot.

Hastig proces

Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti sagde, at hans parti havde under et døgn til at træffe beslutning, om der skulle bruges 32 milliarder kroner, og han spurgte, om ministeren var tilfreds med det forhastede forløb.

»Jeg havde gerne set, at der var længere tid til, at finansudvalget kunne forholde sig til aftalen. Men ATP havde ting, som de skulle have afklaret med andre partnere, og vi skulle have det vurderet fra rådgivere. Vi havde først den endelige sag klar, kort før vi sendte den til finansudvalget,« sagde Wammen.

Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes den hurtige proces, at der var forlydender om, at den omdiskuterede australske finanskoncern og kapitalfond Macquarie, der tidligere har været majoritetsejer i lufthavnen i Kastrup mellem 2005 og 2017, havde vist interesse for aktieposten.

Australierne havde blandt andet en offensiv tilgang til udbyttepolitikken og trak i ejerperioden betydelige beløb ud af lufthavnen.

Macquarie har også et ry som en brutal investor andre steder, og den britiske avis The Times har døbt den australske kapitalfond  »vampyrkænguruen«.

Wammen nævnte dog ikke australierne ved navn, men antydede en investor, der passer på beskrivelsen.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis der kom en investor ind uden et langsigtet perspektiv, uden et grønt perspektiv og ikke ønskede en lufthavn, der skulle være en hub ud til verden, men i stedet på kort tid ville malke Københavns Lufthavn mest muligt og score en stor gevinst,« sagde han.

Staten har ingen planer om at afnotere Københavns Lufthavn fra børsen. Planen er på et tidspunkt at nedbringe ejerandelen fra de nuværende næsten 99 procent til at være 50,1 procent.

Efter en historisk stor nedtur fredag for Novo Nordisk-aktien er konklusionen fra investeringseksperterne klar – og måske også indlysende.

Det har været en »rigtig trist dag« for aktierne på den danske børs.

Og selvom Novo Nordisk stadig er et sundt selskab med en god fremtid, skal man ikke forvente, at aktien indhenter det store fald lige med det samme.

Sådan lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, og Lars Hytting, Head of Trading i ArthaScope, da de gør status over den vilde dag.

»Det har været en vild dag. Man kan også sige, at det har været en lortedag, hvis man kigger på det fra dansk optik,« siger Per Hansen til Berlingske.

Samme toner lyder fra Lars Hytting.

»Det har samlet været en rigtig trist dag for det danske C25-indeks,« siger han og påpeger, at det nu er i negativ for hele året.

Novo Nordisk tabte fredag 20,7 procent af selskabets markedsværdi.

Det drastiske fald, som ikke er set større siden 2002, kom på baggrund af skuffende data omhandlende virksomhedens fedmemiddel CagriSema.

CagriSema er en videreudvikling af semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy, som begge har været storsællerter verden over.

Aktiemarkedet havde forventet et vægttab på over 25 procent for midlet CagriSema, hvilket Novo Nordisk så sent som i november meldte ud som et realistisk pejlemærke.

Dataene viste imidlertid fredag, at forsøgspersonerne i gennemsnit opnåede 22,7 procents vægttab over en periode på 68 uger.

Investeringscasen Novo

Det var dog ikke alle, der fredag begræd Novo Nordisk-aktiens dyk.

Den kendte iværksætter Martin Thorborg udnyttede for eksempel faldet til at købe op i aktien.

»Så er der Novo-aktier på tilbud. Jeg har lige købt med 22 % rabat,« skrev han i et opslag på X.

Ifølge Per Hansen og Lars Hytting skal man dog som investor ikke forvente, at aktien indhenter det tabte lige med det samme.

Selvom Novo Nordisk allerede har annonceret, at de vil lave et nyt studie på CagriSema, tager det ifølge Per Hansen lang tid.

Og før det er overstået, kan investorerne ikke være sikre på Novo Nordisks vækst. Derfor er det sandsynligt, at de på kort sigt vil betragte Novo Nordisk som »død kapital«:

»Investorerne kan blive lidt usikre på, hvad fremtiden byder på. Og det kan man godt forestille sig kommer til at spille en rolle nu her på kort sigt.«

Det er ikke en pointe, som Lars Hytting undsiger.

»Tilliden har i hvert fald lidt et knæk, og vi ved, at det tager tid at bygge op igen. Så Novo-aktien kan sagtens køre sidelæns en periode. Det er ikke sådan, at jeg regner med, at den stiger ti procent på mandag i hvert fald,« lyder det fra ham:

»Jeg tror, vi nu lige må indstille os på det her, og måske de danske aktier også bare skal se at få lukket året her – og så starte på en frisk næste år.«

USA har indledt efterforskning af det kinesiske firma TP-Link, der producerer trådløse internetroutere, som udsender wi-fi til over 200 millioner amerikanere.

Routerne mistænkes for at kunne blive brugt til kinesiske cyberangreb mod vestlige mål, og derfor vil myndighederne forbyde salget af apparaterne i det nye år.

Internetrouterne er også særdeles populære herhjemme, hvor TP-Links internetroutere kan købes i diverse forhandlere, der sælger forbrugerelektronik.

To af landets førende eksperter inden for it-sikkerhed udtrykker bekymring over risikoen for digitale angreb fra hackergrupperinger fra lande som Kina, der blandt andet beskyldes for at infiltrere netop TP-Links produkter. 

De opfordrer til mere fokus på cybersikkerhed – både politisk og hos den enkelte forbruger.

I videoen kan du se en af TP-Links mange populære internetroutere, som de amerikanske myndigheder pønser på at forbyde.

Pris og sikkerhed går hånd i hånd

Ifølge Peter Kruse, der er medstifter og it-sikkerhedsekspert i sikkerhedsfirmaet CSIS, og Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, kan risikobilledet dog ikke isoleres alene til TP-Links produkter.

De peger i stedet på, at internetroutere, der ligger i den lave ende af prislejet, generelt er mere sårbare over for cyberangreb.

»Man får ganske enkelt, hvad man betaler for,« siger Peter Kruse og fortsætter:

»TP-Links produkter er billige, hvilket sikkert er grunden til, at de er så populære. Deres router er forbundet med en række kritiske sårbarheder. De har ikke vægtet sikkerheden og er derfor lette at udnytte,« siger Peter Kruse.

Ifølge ham er problemet, at billige routere er dårligt produceret og derfor mere sårbare over for cyberangreb.

Ifølge Jens Myrup Pedersen er den primære risiko ved brug af et produkt som TP-Link, at der kan være sårbarheder eller bagdøre i produkterne, der gør det muligt for udefrakommende at følge med i forbrugerens internettrafik.

»Det kan eksempelvis være de hjemmesider, man besøger. Da meget af trafikken på internettet er krypteret, vil det dog i praksis mest være, hvem man kommunikerer med – og ikke så meget indholdet af det, man sender – som hackerne vil spore,« siger han.

Danmark kan blive ramt

Det er langtfra første gang, at Kina anklages for at benytte egen teknologi til at udføre digitale angreb mod vestlige mål.

Mest fremtrædende var optrinet fra Donalds Trumps første præsidentperiode, da han i 2019 indførte det længe ventede forbud mod, at amerikanske virksomheder må bruge noget som helst teleudstyr fra den kinesiske gigant Huawei.

Årsagen til forsigtigheden var, at man var nervøs for, at Kina kunne komme i besiddelse af data, der kunne give dem en fordel mod USA.

»De amerikanske myndigheder er bange for, at routere i mange private hjem og private virksomheder har kritiske sårbarheder, som hackere kan opdage inden TP-Link selv og på den måde kan udnytte millioner af routeres informationer.«

Det kan også udgøre en risiko for Danmark, spår både Peter Kruse og Jens Myrup Pedersen.

»Det kan man sagtens forestille sig. Mange angreb er jo automatiserede og bredspektrede, så man kan også blive ramt, selvom man ikke selv synes, at man er et vigtigt mål,« siger Jens Myrup Pedersen.

Liu Pengyu, en talsmand for den kinesiske ambassade i Washington, afviser i en kommentar til The Wall Street Journal beskyldningerne om kinesiske cyberangreb gennem TP-Links internetroutere – og siger, at USA bruger den nationale sikkerhed som dække for at »undertrykke kinesiske virksomheder«.

Eksperter: Tre vigtige råd til dig

Eksperterne slår fast, at man som forbruger ikke er på den sikre side alene ved at skille sig af med sin router.

Cyberkriminalitet sker ikke kun igennem én slags router, lyder det fra både Peter Kruse og Jens Myrup Pedersen, og hackerne finder hele tiden på nye metoder.

I stedet fremhæver de tre nogle måder, hvorpå man som forbruger kan opretholde en god »cyberhygiejne«.

For det første bør man downloade de seneste opdateringer på sine enheder. Det gælder såvel internetroutere som computere, tablets og telefoner.

»Opdaterer man ikke sine enheder, åbner man i stedet en ladeport for sabotage og andre typer angreb. Dermed har de adgang til din internetforbindelse, som kan misbruges til at lave overbelastningsangreb,« advarer Peter Kruse.

For det andet er det en god idé, at man slukker sine apparater, inden de lægges væk i en papkasse med gammelt udstyr.

»Det er altid en god idé at huske at slå funktionalitet fra på de enheder, man ikke længere bruger. På den måde sikrer man, at hackere ikke kan blive ved at tilgå dine data,« siger Jens Myrup Pedersen.

Til sidst har man fordel i at gøre sit eget forarbejde, inden man eksempelvis bestiller en ny internetrouter hjem.

»Man kan godt lave lidt hjemmearbejde, for eksempel ved at søge på Google, om producenten tidligere har været i problemer. For eksempel vil man formentlig støde på, at TP-Link har en problematisk historik,« siger Peter Kruse.

Derfor vil de heller ikke opfordre til at købe et produkt som TP-Links internetrouter:

»Hvis jeg skulle købe en ny router i dag, ville jeg da vælge en producent med en bedre track-record inden for sikkerhed,« lyder det afrundende fra Jens Myrup Pedersen.

Uigennemskuelig kundesupport, kontaktformularer, der ender blindt og en mastodont i den globale techverden, der ikke er til at komme i kontakt med.

Det er nogle af de kritikpunkter, som Forbrugerrådet Tænk rejser i en klage over Meta, der står bag platformene Facebook og Instagram.

For forbrugerorganisationen oplever et stigende antal henvendelser fra danskere, der løber panden mod muren.

Ifølge Winni Grosbøll, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk, er det »et rigtig stort problem«, at brugere på Facebook og Instagram ikke kan komme igennem til Metas kundeservice.

»Det er jo nærmest sådan en kafkask labyrint, hvor man bliver ført igennem utallige infosider og misvisende kontaktformularer i et eller andet digitalt univers, der hele tiden ender blindt,« siger Winni Grosbøll.

Nogle er blevet hacket og kan ikke logge ind på deres profil. Andre har været udsat for digital svindel og er blevet franarret penge fra deres bankkonti.

Fælles for dem er, at de alle sammen oplever, at Meta ikke er til nogen hjælp.

Nu har Forbrugerrådet Tænk klaget over den manglende kundeservice til Forbrugerombudsmanden og Digitaliseringsstyrelsen. 

»Vi vil ikke lade os spise af med, at det er en stor global spiller. Det forpligter at have så stort et ansvar, som Meta har,« lyder det fra Winni Grosbøll.

Det er ifølge Global Scam Alliance især på Facebook, at brugerne bliver udsat for svindel. Det kan være gennem annoncer, som lover hurtige investeringsgevinster eller knaldtilbud.

Berlingske har forelagt Meta kritikken fra Forbrugerrådet Tænk, men de er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Over en bred kam ser de store luksusmærker et fald i efterspørgsel på de dyre tasker, jakker og meget andet, som ligger i toppen af prisklasserne.

Nu har flere af de store luksusvirksomheder et fornyet fokus på at sælge produkter til en mere overkommelig pris. Det skriver Reuters.

Målet er at appellere i højere grad til middelklassens kunder, som er mere prisfølsomme. Men ændringen kan naturligvis også være med til at påvirke fortjenesten.

Flere store firmaer har udvidet deres produktlinjer med tørklæder, bælter og tegnebøger til priser på 500 dollar og derunder, skriver mediet.

Gucci sælger eksempelvis en kæledyrssnor til 440 dollar, og Louis Vuitton sælger en kortholder til 360 dollar.

Analytikere hos investeringsbanken Citi beskrev efter præsidentvalget den 5. november, at »luksusefterspørgslen er skrøbelig, især med det håbefulde klientel«.

Krisen i luksusbranchen

Både pres fra inflation og stigende lyst til at bruge penge andetsteds, eksempelvis på oplevelser, nævnes som nogle af årsagerne til det globale dyk i luksushandel.

I løbet af de sidste to år er luksusforbrugerbasen faldet med 50 millioner, fra i alt cirka 400 millioner.

Det største marked for luksus er Kina, hvor luksuskonglomeraterne især har kæmpet med kinesernes dalende købetrang hos producenter som Kering og LVMH.

Kinas økonomi har været kraftigt præget af ejendomskrise og ungdomsarbejdsløshed.

I oktober advarede Kering-koncernen om, at deres driftsindtjening i 2024 næsten ville halveres til det laveste i årevis, især da koncernens hovedmærke, Gucci, solgte mindre.

Kering ejer også Saint Laurent, Balenciaga og Bottega Veneta, og koncernens aktie har set store dyk.

I løbet af det seneste år, fra den 21. december til i dag, er Kering-aktien dykket med hele 40 procent samlet set.

Også den franske luksusgigant LVMH har problemer.

Det Paris-noterede LVMH – Moët Hennessy Louis Vuitton – er det franske multinationale selskab, som sælger luksusvarer. De ejer stribevis af kendte store mærker såsom Louis Vuitton, Dior og Tiffany.

Reuters skriver, at Dior i november solgte små lædervarer til en gennemsnitspris, der lå 21 procent lavere end sidste år som reaktion på dalende efterspørgsel.

I mellemtiden har dets Louis Vuitton-mærke øget mængden af produkter og udvalget af små lædervarer til under 500 euro med ni procent sammenlignet med samme periode sidste år.

I USA vokser bekymringen for en populær kinesisk internetrouter.

Den såkaldte TP-Link-router, der udsender wi-fi, står i massevis af amerikanske – og også danske – hjem.

Efterforskere i USAs handels-, forsvars- og justitsministerier indleder nu deres egne undersøgelser af det kinesiske firma TP-Link, der producerer trådløse internetroutere, som udsender wi-fi. 

Apparaterne er meget populære, men har også tidligere været forbundet med cyberangreb.

Ifølge USAs handelsministerium udgør de potentielt en national sikkerhedsrisiko, og derfor overvejer USA helt at forbyde enhederne fra næste år, skriver The Wall Street Journal.

TP-Links internetroutere er blandt de bedst sælgende produkter på Amazon og sørger blandt andet for wi-fi til over 200 millioner amerikanere. De er desuden populære i private og små virksomheder.

I videoen kan du se en af TP-Links mange populære internetroutere, som de amerikanske myndigheder pønser på at forbyde.

Internetrouterne er også særdeles populære herhjemme, hvor de kan købes i diverse forhandlere, der sælger forbrugerelektronik.

De findes i mange modeller og kan i gennemsnit købes for et par hundrede kroner.

Router bruges til hacking

En analyse fra Microsoft, der blev offentliggjort i oktober, viste, at en kinesisk hackerenhed, der opererer ved hjælp af tusindvis af TP-Link-routere, har lanceret »adskillige« cyberangreb.

Her fremgår det yderligere, at de kinesiske aktører er gået efter vestlige mål, herunder tænketanke, regeringsorganisationer, ngo'er og leverandører til forsvarsministeriet.

Liu Pengyu, en talsmand for den kinesiske ambassade i Washington, hævder i en kommentar til The Wall Street Journal, at USA bruger den nationale sikkerhed som dække for at »undertrykke kinesiske virksomheder«.

Han tilføjer, at Beijing »resolut vil forsvare« de kinesiske virksomheders lovlige rettigheder og interesser.

Ser man tilbage i tiden, er der god grund til, at USA tager den potentielle sikkerhedstrussel alvorligt. Det er nemlig langtfra første gang, at Kina anklages for at benytte egen teknologi til at udføre digitale angreb mod vestlige mål.

Mest fremtrædende var optrinet fra Donalds Trumps første præsidentperiode, da han i 2019 indførte det længe ventede forbud mod, at amerikanske virksomheder må bruge noget som helst teleudstyr fra den kinesiske gigant Huawei.

Årsagen til forbuddet var, at Huaweis udstyr ifølge de amerikanske myndigheder udgør en trussel mod den nationale sikkerhed.

TP-Link oplevede et vaskeægte væksteventyr i USA under coronapandemien, da folk blev sendt hjem for at arbejde og derfor havde brug for pålideligt internet.

Virksomhedens bid af det amerikanske marked steg i 2019 fra omkring en femtedel til omkring 65 procent i år. Alene i tredje kvartal i år tog TP-Link yderligere fem procent af markedsandelen ifølge tal fra Forbes og The Wall Street Journal.

Hvis routerne forbydes i USA, vil det være det mest omfattende forbud mod kinesisk telekommunikationsudstyr, siden Trump-administrationen beordrede smartphone-giganten Huawei fjernet fra det amerikanske marked.

Det er ikke et let job, Søren Skou har taget.

Han er netop valgt som ny formand for den pressede danske slagterikoncern Danish Crown, og der venter masser af arbejde med at ændre retningen for den store danske virksomhed.

Men Skou har erfaring fra omfattende forandringer i Mærsk, som han stod i spidsen for, da Mærsk solgte olieforretningen og ændrede stort set alt andet.

Nu venter endnu en svær opgave. For Danish Crown er i krise. Landmændene får en lavere afregningspris end hos mange konkurrenter, og bliver den ordning ikke forbedret, forlader de måske virksomheden. I sidste ende kan det sætte hele virksomhedens eksistens over styr.

»Der er ingen tvivl om, at Danish Crown er udfordret. I det seneste halvandet til to år har virksomheden ikke været i stand til at betale helt så meget til leverandørerne som konkurrenterne, fordi man har et problem med konkurrencedygtighed,« siger Søren Skou, kort efter han torsdag blev valgt som ny formand for Danish Crown.

De seneste år har været præget af uro i Danish Crowns bagland, men nu får nogle af landets største svineproducenter det, de har skreget på.

For Skou er en af det seneste årtis mest toneangivende erhvervspersoner herhjemme. Han blev topchef i Mærsk i 2016. Dengang var det en virksomhed, som var gået i stå, og hvor omsætningen ikke længere steg.

Historisk overskud

I de følgende år blev alle energivirksomheder i koncernen solgt, mens resten har gennemgået en omfattende digitalisering. Han tog også et opgør med kulturen, som ikke passede ind i de mange forandringer, som skyllede ind over verden. Og så var han med til at give Mærsk en ny og helt anden grøn profil.

Skou sluttede af godt hjulpet af eftervirkningerne fra coronatiden med at levere et overskud på mere end 200 milliarder kroner – den største indtjening en dansk virksomhed nogensinde har leveret.

»Jeg har erfaring fra transformationen i Mærsk, og ligesom i Mærsk er logistik et bærende element i Danish Crown,« siger Søren Skou.

Han peger på, at de to danske virksomheder i perioder kan have udfordringer med at skabe en rentabel forretning.

»Danish Crown og Mærsk har det til fælles, at marginerne ikke altid er så høje, som man gerne vil have, og derfor er der et vist fokus på omkostningerne,« siger Søren Skou.

Landmændene skal have mere

Skou understreger, at det er centralt at få priserne hævet til de landmænd, der leverer grise til virksomheden. For forlader de Danish Crown og går til konkurrenterne, kan det blive alvorligt.

»Det har medført faldende volumer, og når det sker, stiger omkostningerne pr. slagtet kilo, og derfor kommer man ind i en ond spiral,« siger Søren Skou.

Hvorfor sagde du ja til Danish Crown?

»Det er en nærmest ikonisk virksomhed, som har haft stor betydning for Danmark gennem mere end 100 år, og det er en forretning, hvor jeg kan bidrage med min viden,« siger Søren Skou.

Hvad betyder det, at Danish Crown nu får den første bestyrelsesformand, der ikke også er andelshaver?

»For mig er det tydeligt, at ejerkredsen har ønsket at reformere governance-strukturen og derfor har ønsket at bringe en ekstern bestyrelsesformand ind.«

Skal du gøre noget ekstra for at overbevise baglandet om, at du er den rette?

»Nej, det oplever jeg ikke. Det er baglandet selv, som har valgt at ændre den struktur, som man tidligere havde. Jeg oplever snarere, at der er stor opbakning til det, som jeg kommer med.«

Er det sværere at drive et andelsselskab effektivt, end andre ejerformer?

»Andelsejerformen har alle muligheder for at være succesfuld. Den har som fondsmodellen været med til at sikre, at store danske virksomheder bliver på danske hænder. Har man det rette ambitionsniveau på bestyrelses- og ejerniveau, kan denne slags virksomhed gøre det godt. Det er jeg sikker på, at Danish Crown kan, og man kan bare kigge på Arla og se på, hvordan de har gjort det.«

Hvad bliver din vigtigste opgave i Danish Crown?

»Jeg og hele ledelsen skal genskabe Danish Crowns konkurrencedygtighed. Det, vi betaler leverandørerne, skal som minimum være på niveau med den gennemsnitlige notering.«

60-årige Søren Skou skal køre parløb med Niels Duedahl, som i august kom til fra energigiganten Norlys.

Den nye topchef lagde ud med en stor spareplan, da han lancerede nedskæringer for 500 millioner kroner og fyring af 500 medarbejdere.

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet torsdag eftermiddag og tid til en update fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion.

Vi giver dig her en overflyvning med eftermiddagens udvalgte historier om økonomi og erhvervsliv.

Vi begynder som sædvanlig hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv.

Lad os bare kaste os ud i det.

God læselyst!

#1: Føtex-butikker får nyt navn: »Vi ikke har gjort det let for kunderne«

Det skal være lettere for københavnerne at finde ud af, hvilken slags Føtex-butik de træder ind i.

Derfor lancerer Føtex nu et nyt kædenavn: Føtex City, der blandt andet skal fokusere på færdigretter, og som erstatter de butikker, der kaldes Føtex Food Convenience.

Det skriver DetailWatch.

Det skaber nemlig forvirring blandt kunderne, at butikkerne Føtex Food og Føtex Food Convenience, der er to forskellige koncepter, har den samme skiltning:

»Generelt synes jeg, at vi ikke har gjort det let for kunderne, når vi egentlig har kaldt to forskellige butikskoncepter det samme navn. Så det er egentlig hovedårsagen,« siger Morten Møberg, der er kædedirektør i Føtex, til mediet. 

Den nye butiksskiltning bliver rullet ud torsdag i København blandt de Føtex Food-butikker, der nu skal have et nyt navn.

#2: Fem virksomheder investerer massivt: »Toppen er buldret afsted«

En ny analyse fra Dansk Industri kaster »overraskende« lys over erhvervslivets investeringer.

For det er nemlig en lille gruppe på bare fem virksomheder, der dominerer investeringerne.

Det skriver Jyllands-Posten.

Konkret står de bag 24 procent af erhvervslivets investeringer.

Tallene får økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Philipp Schröder, til at hæve øjenbrynet. Det er »voldsomt«, mener han.

Hos Dansk Industri er det et klart udtryk for, at der findes en klar skillelinje blandt den investeringslyst, der gør sig gældende for de største virksomheder og blandt resten af erhvervslivet.

»Mens toppen er buldret afsted, har investeringerne uden for de 100 største virksomheder stort set stået stille. Vi er nødt til at have fokus på, hvad det er, der står i vejen, når investeringerne i størstedelen af erhvervslivet ikke er vokset nævneværdigt i de seneste 20 år,« siger Morten Granzau Nielsen til Jyllands-Posten.

#3: PFA-topchef »savner alvor« i debatten om pension

Det er »farligt« for debatten om pension, hvis ikke den har øje for det brede perspektiv.

Sådan lyder budskabet fra Ole Krogh Petersen, der er topchef i landets største pensionsselskab PFA, i et interview med Børsen:

»Vores pensionssystem er bygget op af en masse hårfine balancer, og det hele hænger sammen: det er som en motor, hvor man ikke bare kan pille ved en møtrik, uden at det påvirker en helt masse andet. Den alvor savner jeg i debatten,« siger han til erhvervsmediet.

Debatten kan nemlig hurtigt komme til at skabe utryghed, hvis ikke den nuanceres.

Blandt andet fremhæver Ole Krogh Petersen en måling fra analysefirmaet Norstat, der i oktober viste, at 43 procent af danskerne ikke tror, at folkepensionen vil eksistere i sin nuværende form den dag, hvor de går på pension.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan tiltroen til folkepension er styrtdykket efter Mette Frederiksens udmelding i august.

Da bebudede statsministeren, at den aftale, der betyder, at danskernes pensionsalder stiger i takt med levealderen, skal genforhandles.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Onsdag morgen anholdt politiet fire finansfolk. Det hele startede med en konkret mistanke i Nordea

Længere tids arbejde førte onsdag til en række anholdelser i en sag om dokumentfalsk af grov karakter. I et interview med Berlingske fortæller Nordea, at banken for et par år siden identificerede mulig hvidvask.

Læs historien her.

B: Milliarderne tikker ind på sengesalg: Lars Larsen Group præsenterer rekordomsætning

Lars Larsen Group sætter igen omsætningsrekord for regnskabsåret 2023/24 og leverer sit næsthøjeste resultat før skat nogensinde.

Læs historien her.

C: Det danske arbejdsmarked er »miraklernes holdeplads« – og det fortsatte igen i oktober

Beskæftigelsen stiger, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Cheføkonom kalder det »voldsomt imponerende«.

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med!

Det britiske softwarefirma Imagination Technologies betragtes som en kronjuvel, når det gælder britisk teknologi.

Men måske har en licensaftale banet vejen for, at kinesiske konkurrenter har fået kig ind til avancerede hemmeligheder.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Selskabet Imagination Technologies designer en avanceret type mikrochip, også kaldet GPUer, der er afgørende for ai-systemer.

Det gør de to kinesiske selskaber Moore Threads og Biren Technology også, og selskaberne kaldes ofte »Kinas førende ai-chipdesignere«.

Tilbage i 2023 blev Moore Threads og Biren Technology dog sanktioneret af USA.

De to selskaber blev underlagt amerikanske eksportrestriktioner over deres chip.

Ifølge et amerikansk føderalt register kan deres chip nemlig bruges til at videreudvikle »masseødelæggelsesvåben, avancerede våbensystemer og højteknologiske overvågningsapplikationer, der skaber nationale sikkerhedsproblemer«.

Forinden den amerikanske sortlistning fik de to kinesiske selskaber sikret sig licenser med Imagination Technologies.

Dermed fik de mere eller mindre adgang til banebrydende britisk teknologi, der kan anvendes i avancerede våbensystemer, beskriver The Guardian.

Insidere: Risiko for kopi af viden

To tidligere insidere i Imagination Technologies hævder, at »videnoverførselsprogrammer«, som fulgte med licenserne, var så omfattende af karakter, at der var risiko for, at de kinesiske selskaber kunne lære at kopiere viden.

Og på den måde er der måske blevet leveret oplysninger i sådan en grad, at de kinesiske firmaer har fået evnen til at lave teknologien, lyder det fra en af de to insidere.

En ny rapport fra forskningsorganisationen UK-China Transparency dykker også ned i båndene mellem parterne.

More Threads, som er stiftet af en af de tidligere kinesiske chefer hos techgiganten Nvidia, hævder at have skabt de første kinesisk producerede GPUer.

Men rapporten sår tvivl om, hvorvidt dele af teknologien i de her chip er taget fra Imagination Technologies.

Imagination Technologies bekræfter, at der er en licensaftale, men afviser, at de bevidst har overført sine hemmeligheder til Kina.

The Guardian skriver også, at selskabet måske nu har opsagt licenserne med de to kinesiske sortlistede selskaber.

Det ser måske ægte og overbevisende ud ved første øjekast, men det er det overhovedet ikke.

Google har netop lanceret deres nyeste ai-værktøj ved navn Veo 2, der kan generere videoer.

Det fungerer sådan, at man fodrer værktøjet med en beskrivelse af det, som videoen skal indeholde. Jo mere nøjagtig beskrivelsen er, desto mere præcis bliver videoen.

Og resultaterne, der kommer ud af Googles nye produkt, får brugere på sociale medier og eksperter til at måbe. Videoerne, som kan skabes i 4K-kvalitet, ser simpelthen ekstremt ægte ud, lyder det.

Som teknologien er nu, er klippene begrænset til at vare maksimalt otte sekunder. Men de kan snart forlænges og vare to minutter eller længere, siger en af Googles talspersoner.

I de demovideoer, som Google har offentliggjort, kan man se en flamingo gå gennem vand, en kvinde, der arbejder i et laboratorium, og pandekager med sirup.

Her kan du se et par eksempler:

Fysikkens love

Google hævder, at de med Veo 2 har gjort betydelige fremskridt i forhold til at gengive fysiske bevægelser korrekt. Også menneskers mimik og bevægelser er blevet langt mere realistiske, skriver techgiganten i et opslag.

For at forstå, hvor meget kunstig intelligens har rykket sig, må man forstå, at det hidtil har været ganske almindeligt, at videoer, der var generet via ai, skabte hænder med seks fingre eller bildæk, der kører i den modsatte retning end bilen.

At repræsentere fysiske bevægelser, som de er i den virkelige verden, er noget af det, som en af Googles nok største konkurrenter, Sora fra OpenAI, virker til at have problemer med.

Det skriver mediet Fortune.

I en meget delt og omdiskuteret video fra Sora kan man eksempelvis se en gymnast snurre rundt gennem luften med ekstra lemmer og et hoved, der frigiver sig fra kroppen.

Sora vs. Veo 2

OpenAI, som er en af de markant største spillere på markedet for kunstig intelligens, lancerede Sora 9. december.

Der har dog været kritik af værktøjets evne til at overholde fysikkens love.

Det har internettet også lagt mærke til. Ai-youtuberen Ruben Hassid har testet både OpenAI og Googles nye værktøjer til at skabe videomateriale med ai.

Og han mener, at det er ligesom at sammenligne en cykel med et rumskib, skriver han på X. Så meget bedre er Googles værktøj ifølge influenceren.

Også tech-influenceren Marques Brownlee mener, at Googles Veo 2-videoer »ser bedre ud end noget andet, han har fået ud af Sora«, skriver han på X.

Den første version af Veo-værktøjet blev lanceret tidligere i år. På nuværende tidspunkt kan man skrive sig på venteliste til at få adgang til værktøjet.

Her kan du se flere eksempler på demovideoerne fra Googles Veo 2: