Mærsk har siden begyndelsen af 1980erne været Danmarks største virksomhed.

Det er der mange grunde til, men en af de helt afgørende forklaringer er den stadig voksende handel mellem verdens lande – en handel, som har skabt en stadig bedre forretning for de store danske rederier.

Men tirsdag aften kom der foruroligende meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Han lancerede en stribe nye toldsatser mod flere lande – en beslutning, som hurtig vil blive modgået med gengældelse fra EU, Kina og de mange andre, der bliver ramt af hans planer.

»Toldplanen annonceret af den amerikanske administration var betydelig, og i sin nuværende form er den tydeligvis ikke gode nyheder for global økonomi, stabilitet og handel,« skriver Mærsk i en kommentar til den dramatiske amerikanske beslutning.

Også brancheforeningen Danske Rederier er stærkt bekymret.

»Det, som ​nu sker i Washington​, kan fundamentalt ændre den måde, som verdenshandlen fungerer på,« siger viceadministrerende direktør Jacob Clasen.

De nye protektionistiske tiltag fra USA kommer efter en lang periode i verdenshistorien, hvor frihandel har været målet for mange lande.

Det førte til stor succes for mange danske rederier og først og fremmest Mærsk.

»Man skal altid passe på med at forudse afslutninger på epoker, når man står midt i det. Men der er mange indikationer på, at vi står foran et egentligt paradigmeskift,« siger Martin Jes Iversen, der er erhvervshistoriker og lektor ved CBS.

Den gyldne tid

De danske rederier lå i en slags dvale op gennem 1970erne, hvor de led under de stigende oliepriser, den stagnerende verdenshandel og en overkapacitet af skibe. Men med EUs indre marked i 1986 og en stigende globalisering begyndte rederierne i Danmark for alvor at vinde frem internationalt.

Og da Kina i 2001 blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), førte det til en eksplosion i markedet. Finanskrisen var et stort bump på vejen, men i mange år efter årtusindskiftet var det gyldne tider for de danske rederier.

»Transportsektoren og shippingbranchen er rundet af perioder med frihandel og globaliseringsmuligheder. Det bedste eksempel er perioden op gennem 00erne, hvor de danske rederier bevæger sig op på et helt nyt internationalt niveau,« siger Martin Jes Iversen.

Men meget tyder på, at store forandringer venter forude. Aktiemarkedet reagerede torsdag med stor bekymring på de nye vinde fra USA og sendte Mærsk-aktien ned med med et kæmpe fald på 9,5 procent. 

Mærsk vil ikke afvise, at det, vi ser nu, kan føre til andre tider.

»Det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvordan dette i sidste ende vil udvikle sig. Vi er nødt til at se, hvordan landene vil reagere på disse planer – og i hvilket omfang de vælger at forhandle, indføre modtold, justere importafgifter eller forfølge en kombination af disse foranstaltninger,« hedder det fra Mærsk.

Varer hastet til USA

Den store danske shipping- og logistikkoncern lover kunderne, at de vil få mulighed for at fremskynde at få sendt varer eller eventuelt at få dem holdt tilbage. Det kan også være en mulighed for dem, at de kan blive omdirigeret til andre markeder.

»Vi vil nøje følge kundernes reaktioner og være klar til at tilpasse os derefter,« hedder det fra Mærsk.

Virksomheden oplyser, at mange kunder i den seneste tid har hastet varer ind i USA for at undgå de nye toldsatser.

»Indtil kunderne har et klarere billede, forventer vi generelt, at de er lidt mere forsigtige med deres lagerniveauer. Men på meget kort sigt vil vi sandsynligvis se nogle hasteordrer på luftfragt i USA, før de annoncerede toldsatser træder i kraft,« skriver virksomheden.

Trump annoncerede de nye toldsatser onsdag i den såkaldte Rose Garden foran Det Hvide Hus. For ham handler det om at stoppe den lange periode med frihandel, fordi – hævder han – det har givet andre lande mulighed for »at flå USA«. Ifølge præsidenten har hårdtarbejdende amerikanere i mange år blot kunnet sidde og kigge på, at andre nationer blev rige og magtfulde på bekostning af USA.

Troede frihandel ville blive ved

Han ignorerede – som blandt andet The Economist skriver onsdag – at globaliseringen har bragt hidtil uset velstand til USA, og at landet har været hovedarkitekten bag de regler, der understøtter international handel.

»Vi havde regnet med, at globaliseringen gik én vej, og at der ville komme mere og mere frihandel. Nu går det den anden vej, anført af USA, som ellers promoverede frihandel. Det er meget markant,« siger Jacob Clasen fra Danske Rederier.

Han mener, at danske rederier generelt er godt rustet til den nye situation.

»De danske rederier er gode til at tænke internationalt og gode til at tilpasse deres forretning. Det kan føre til ændringer i kundernes transportbehov, og det skal de være opmærksomme på, men jeg er grundlæggende fuld af fortrøstning om, at de kan håndtere det godt,« siger Clasen.

Det er Martin Jes Iversen enig i.

»Vi står ved forandringer, som vil skabe nye handelsmønstre. Nogle aktører vil finde nye innovative løsninger og kan opnå vækst i de vanskelige vilkår, mens andre ikke kan omstille sig til forandringerne,« siger Martin Jes Iversen.

Den universelle told på ti procent, som bliver pålagt alle lande, gælder fra 5. april. De yderligere ekstra amerikanske toldsatser mod lande, som har særligt stort handelsoverskud i forhold til USA, kommer til at træde i kraft fra 19. april.

Det betyder blandt andet, at EU kommer til at stå over for toldsatser på 20 procent, Indien på 27 procent og Vietnam på 46 procent. Kina vil komme helt op på en samlet toldsats på 65 procent, fordi de nye satser bliver lagt oven på eksisterende afgifter.

Der nærmer sig nu at være fuldt blus under en global handelskrig. Det sætter et kæmpe apparat i gang, som skal sikre, at straftolden faktisk afregnes.

Donald Trumps lange liste over ekstratold på varer, der føres ind i USA fra andre lande, vil gøre alle disse varer dyrere at sælge i USA. Formelt skal importøren afregne tolden, men vil så forsøge at presse sin leverandør til at sætte prisen ned – men analytikere og økonomer regner med, at det i udtalt grad bliver de amerikanske forbrugere, der får regningen.

Toldsatser er en skat, der lægges på importerede varer. Som med alle skatter ender pengene i statskassen hos det land, der opkræver tolden. Told har længe været anvendt til at beskytte et lands egne virksomheder, fordi told gør udenlandske varer dyrere. Dermed kan man håbe, at forbrugerne vælger at købe de lokale varer i stedet.

Kæmpe kontrolapparat

I USA er det finansministeriet, der er ansvarlig for hele lovgivningen bag toldsatser, og det er her, at toldpengene ender. I 2024 udgjorde indtægterne fra told i USA mindre end tre procent af det samlede budget, og Det Hvide Hus' handelsrådgiver, Peter Navarro, har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg sagt, at Donald Trumps straftold vil skaffe 700 milliarder dollar (4.800 milliarder kroner) ind årligt – mere end ni gange så meget som hidtil. Det svarer til 21 procent af al import af varer i 2024. 

Det er dog de amerikanske told- og grænsemyndigheder (Customs and Border Protection), der skal sikre, at tolden faktisk betales. Det skal de holde øje med i omkring 330 havne i USA tillige med de veje og jernbaner, som krydser ind i landet fra Canada i nord og Mexico i syd, som er de eneste to lande, som USA deler landegrænser med.

Også i alle lufthavne kontrolleres al fragt, der kommer ind i USA.

Alle varer, som krydser grænserne, får tildelt en talkode efter et internationalt system – det harmoniserede system for beskrivelse og kodning af varer. Toldsatserne kan så målrettes bestemte varegrupper eller helt bestemte produkter.

Det kan man se på EUs 99 sider lange og detaljerede liste over, præcis hvilke amerikanske varer der vil blive ramt af straftold i Europa, så snart EU måtte beslutte sig for det. Den omfatter bestemte former for kød, bestemte udskæringer af fjerkræ, bestemte former for frugt, grøntsager, alkohol, tyggegummi, cowboybukser, whisky, håndtasker, dameundertøj, sneplove og motorcykler.

Nogle varer krydser grænsen flere gange

I USA skal alle toldpapirer granskes, varerne kontrolleres, og der skal afregnes told ved ankomsten til USA. Det er den, der importerer varerne, der betaler, og altså ikke eksportøren, sådan som Donald Trump har hævdet. I sidste ende sender importøren det meste af eller hele regningen videre til forbrugerne og virksomhederne, der køber varen i USA.

Nogle varer og komponenter kan dog krydse grænsen mange gange – som en bil, hvor komponenter transporteres rundt mellem Canada, Mexico og USA, inden den sælges i USA. Her bliver der noget at holde styr på for tolderne. Også guld, som sendes til for eksempel Indien for at blive anvendt til fremstilling af øreringe, der siden skal sælges i USA, blive ramt af straftolden.

Bestemte varer er dog helt undtaget den amerikanske told. Det gælder blandt andet medicinalprodukter. Medicinpriserne er allerede markant høje i USA, så yderligere prisstigninger kan for alvor føre til utilfredshed og i værste fald til, at folk ikke har råd til at købe den nødvendige medicin, fordi tilskudsmulighederne til medicin er begrænsede i forhold til herhjemme.

USAs regering satser på, at de høje toldsatser vil få flere virksomheder til at flytte produktionen til USA for dermed at undgå straftolden. Det vil være med til at skabe og opretholde arbejdspladser i USA. Høje toldsatser vil dog også få virksomheder til at søge mod andre markeder end USA og sælge deres varer dér.

Det har blandt andet Kina gjort, siden Donald Trump i sin tidligere præsidentperiode lagde straftold på kinesiske varer. Dengang i 2018 kom omkring 20 procent af alle importvarer i USA fra Kina. I 2023 var det nede på 14 procent.

Stopuret tikker og tæller ned, for alt imens USAs præsident, Donald Trump, har travlt med at indføre straftold mod hele verden, nærmer fristen sig, hvor det sociale medie TikTok bliver endegyldigt lukket i USA, hvis ikke der forinden er fundet en amerikansk køber.

På lørdag, 5. april er det sidste chance. Donald Trump udsatte nemlig på sin første dag som præsident den lov, der fra 19. januar forbød TikTok i USA – den ene gang, loven giver mulighed for.

Er der ikke fundet en løsning, går TikTok i sort, og 170 millioner amerikanere rammes.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times er Det Hvide Hus tæt på at have en aftale i hus med amerikanske investorer, som vil købe TikTok fra det kinesiske moderselskab, ByteDance.

Der skulle være tale om udefrakommende investorer som Andreessen Horowitz, Blackstone, Silver Lake og andre store private kapitalfonde, som træder ind og sætter sig på halvdelen af selskabet, mens nuværende investorer – heriblandt kapitalfonden KKR – kan fortsætte.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har også internetgiganten Amazon og et konsortium med OnlyFans-stifter Tim Stokely i ellevte time lagt bud ind.

Trump vil selv melde ud

Både Financial Times og Reuters skriver, at der onsdag blev holdt et møde i Det Hvide Hus for at drøfte de forskellige muligheder for TikToks fremtid i USA som udskilt selskab.

TikTok blev forbudt ved lov, fordi USA er bekymret for bindingerne til Kina – bindinger, som TikTok og ByteDance har afvist.

Lovgivningen blev sat i gang, da Donald Trump første gang var præsident. Siden er han vendt på en tallerken og taler om at have et blødt punkt for TikTok – formodentligt med et kik på, at antallet af amerikanske brugere udgør næsten halvdelen af USAs befolkning, hvorfor en lukning vil skabe stor vrede.

ByteDance har hidtil afvist at ville sælge.

En talsmand for Det Hvide Hus siger til Financial Times, at »hvis og når der er en meddelelse om TikTok, vil den komme fra præsident Trump«.

En handel skal godkendes af præsidenten såvel som af ByteDance og den kinesiske regering. Kina har tidligere truet med at blokere en handel, som styret har kaldt »røveri ved højlys dag«, men har siden blødt sin holdning lidt op.

Kontrol med det dyrebareste

Planen er, at ByteDance beholder en ejerandel på lige under 20 procent af TikTok i USA. USAs lovgivning fordrer, at ingen »udenlandsk modstander« må eje mere end en femtedel af en virksomhed.

Den amerikanske it-gigant Oracle, hvis medstifter er Trumps gode ven Larry Ellison, skal sikre, at TikToks brugerdata forbliver i USA. Oracle har siden 2022 lagt servere til TikTok efter aftale med ByteDance, og Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til Apples og Googles appbutikker.

Et udestående er, hvem der skal kontrollere TikToks særdeles velfungerende og effektive algoritme, som har gjort mediet så stort og brugt. Den kinesiske regering har stillet som krav, at ByteDance fortsat skal forestå udvikling og drift, mens en ny ejer skal kunne tilgå den på licens og kunne kontrollere ændringer.

Donald Trump meldte i begyndelsen af marts ud, at der blev forhandlet med fire mulige købere – uden dog at nævne navnene på dem.

Shippinggiganten A.P. Møller – Mærsk har onsdag offentliggjort købet af Panama Canal Railway Company. Den driver en 76 kilometer lang jernbane, der forbinder havnene i begge ender af Panamakanalen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mærsks datterselskab APM Terminals.

Jernbanen er enkeltsporet og transporterer primært gods mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Mærsk har købt jernbanen af CPKC, et canadisk jernbaneselskab, og Lanco Group/Mi Jack, som er et amerikansk industrikonglomerat.

»Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport,« siger Keith Svendsen, topchef i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

Mærsks køb af Panama Canal Railway Company kommer i kølvandet på udmeldinger fra USAs præsident, Donald Trump, der vil have mere kontrol over Panamakanalen.

Ifølge Trump bliver amerikanske skibe pålagt urimelige afgifter, når de skal passere gennem kanalen, mens præsidenten har ytret bekymring over, at Kina har voksende indflydelse i området.

Med det bagtæppe er købet fra en dansk virksomheds side også »opsigtsvækkende« ifølge Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol,« siger han.

Thomas Bernt Henriksen vurderer, at det er Mærsks fordel, at det ikke er et kinesisk selskab, og logikken i handlen er, at Mærsk flytter containere på tog frem for at sejle dem gennem kanalen.

Men det behøver næsten ikke gentages for 117. gang, at verden er en anden med Trump i Det Hvide Hus.

»Mærsk kan hurtigt nedkalde Trumps vrede over sig,« siger Berlingskes erhvervskommentator.

Han fortsætter:

»Omvendt har Mærsk altid været en loyal allieret af USA i krigs- og fredstid, om end man kan sige, at aktiekursen på at være amerikansk allieret er faldet som en sten, siden Trump blev præsident.«

I pressemeddelelsen skriver APM Terminals, at Panama Canal Railway Company lavede et overskud på 77 millioner dollar (529 millioner kroner) i 2024.

Rettet klokken 20.36. Det fremgik tidligere, at Thomas Bernt Henriksen antog, at Mærsk havde fået tilsendt en brev fra Trump-administrationen om et forbud mod diversitets- og inklusionsprogrammer. Det afviser Mærsk.

I dag er de fremtrædende skikkelser i dansk erhvervsliv.

Men for knap syv år siden fik flere af dem sønderlemmende kritik under en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

De tidligere bankchefer fik eksempelvis påklistret domme som »uerfaren« og »hensynsløs«, og flere fik »betydelig kritik« for at bryde deres »retlige forpligtelser«.

Kritikken har dog – indtil nu – været gemt af vejen for offentligheden.

For da advokatfirmaet Bruun & Hjejle efter knap et års granskning bestilt af Danske Banks bestyrelse i september 2018 lagde sine konklusioner frem, var den del af undersøgelsen mørklagt.

Kun bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ønskede vurderingen af deres ansvar for skandalen lagt frem i den 90 sider lange rapport, som blev delt med offentligheden efter undersøgelsen. Og ingen af dem havde brudt deres forpligtelser, mente advokaterne.

Men en intern og mange gange længere version af advokatrapporten – som Berlingske er i besiddelse af og for nylig har beskrevet opsigtsvækkende nye detaljer fra – viser, at flere af Danske Banks daværende chefer fik særdeles kras kritik.

Det gjaldt nuværende topchef i Jyske Bank Lars Mørch, partner i Kammeradvokaten Flemming Pristed samt CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen – og mange flere.

Kritikken blev ikke vel modtaget; for dokumenterne viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

»Det er meget usædvanligt,« siger professor

En central del af Bruun & Hjejles opdrag fra Danske Banks bestyrelse var at vurdere, om højtstående folk havde svigtet deres betroede stilling, og i den forbindelse udarbejdede advokatfirmaet en sekstrinsskala.

På skalaen var »1« lig med ingen kritik, mens »6« var den hårdest mulige grad af kritik.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS, er Danske Banks hvidvasksag »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«.

»Derfor er det her utroligt interessant. Det er en sag, der har haft store konsekvenser for Danske Banks omdømme og troværdighed,« siger professoren, der er overrasket over advokaternes vurderinger af de højtstående chefer:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen. Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen.

CBS-lektor Kalle Johannes Rose har fulgt hvidvasksagen tæt og siger, at »alvorsgraden i kritikken overrasker mig ikke, men det gør fordelingen af kritikken«.

»Ansvaret blev placeret hos dem, der skulle tørre op, og ikke hos dem, der åbnede vandhanen, kan man sige,« siger Kalle Johannes Rose.

Jyske Bank-topchef overholdt ikke sine »retlige forpligtelser«

Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken.

Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatrapport i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015.

Den offentlige rapport fortalte dog ikke, hvordan advokaterne i Bruun & Hjejle havde fældet dom over en lang række Danske Bank-chefer.

Men den interne rapport viser blandt andet, at Bruun & Hjejle gav den nuværende Jyske Bank-topchef, Lars Mørch, den næsthårdeste grad af kritik – »5« – for hans rolle i sagen.

På grund af sagen stoppede Lars Mørch allerede i april 2018 i Danske Bank. Han havde været i banken knap 20 år, hvoraf han i de sidste seks år var direktionsmedlem og chef for afdelingen Business Banking, der blandt andet omfattede de baltiske filialer.

Bruun & Hjejle henviste i den interne rapport netop til Mørchs ledelsesmæssige ansvar for den estiske filial og dermed for bankens såkaldte første forsvarslinje mod hvidvask i Estland.

»Det er vores vurdering, at Lars Mørch på visse punkter, som skitseret ovenfor (i rapporten, red.), ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som Head of Business Banking, og at overtrædelserne af disse retlige forpligtelser var klare,« skrev Bruun & Hjejle, der dog tilføjede, at intet pegede på, at han havde handlet i »ond tro«.

Konkret kritiserede Bruun & Hjejle, at Lars Mørch ifølge dem:

• Udviste for lidt interesse for undersøgelserne og håndteringen af advarslerne fra en whistleblower i den estiske filial i begyndelsen af 2014.
• Ikke fulgte tilstrækkeligt med i oprydningen i den estiske filial, efter at Danske Banks interne revision havde bekræftet en række suspekte forhold.
• Ikke fyrede den estiske filialdirektør, Aivar Rehe, før i 2015, hvor Rehe ragede uklar med det estiske finanstilsyn.

Ifølge Bruun & Hjejles konklusioner ville Lars Mørchs handlinger under hvidvasksagen desuden »være relevante at inddrage i en vurdering af Lars Mørchs fit & proper-status«, lød det med henvisning til den nødvendige godkendelse, som Finanstilsynet skal give højtstående chefer i finansielle institutioner.

Hvidvasksagen betød da også, at Finanstilsynet i 2021 ikke ville godkende Lars Mørch til jobbet som topchef i Jyske Bank. Det gjorde Finanstilsynet først to år senere, i november 2023.

Efter at være blevet forelagt kritikken og gennemgangen fra Bruun & Hjejle tilbage i 2018 sendte Lars Mørchs to advokater et 25 sider langt høringssvar til advokatfirmaet.

Lars Mørchs advokater henviste her til, at Business Banking ikke var hovedansvarlig for undersøgelsen af whistleblowersagen. Ansvaret lå i stedet hos Group Compliance & AML – bankens anden såkaldte forsvarslinje – hvilket Bruun & Hjejle også skrev i rapporten.

Dertil kritiserede Lars Mørchs advokater i høringssvaret rapporten for dels ikke at specificere, hvilke retlige forpligtelser Lars Mørch brød hvornår, og for at beskyldningerne mod ham ikke stemte overens med de faktiske forhold, som Bruun & Hjejle selv beskrev.

Lars Mørch, der ikke har ønsket at kommentere denne artikel, var dog langtfra den eneste, der fik voldsom kritik i advokatundersøgelsen.

Økonomidirektør fik »betydelig kritik«

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank.

Han blev derefter formand for Finanstilsynet, men måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er han lektor ved institut for finansiering på CBS – og benyttes ofte som ekspert i medierne.

Bruun & Hjejle gav under advokatundersøgelsen af hvidvasksagen Henrik Ramlau-Hansen karakteren »3« ud af skalaen fra ét til seks, hvor seks var den hårdeste grad af kritik.

Det gav »anledning til betydelig kritik«, at Henrik Ramlau-Hansen på »visse punkter« brød retlige forpligtelser, skrev advokatfirmaet i den interne rapport og henviste særligt til »manglende involvering og tilsyn« med koncernens anti-hvidvask-afdeling, som Ramlau-Hansen også var ansvarlig for på direktionsniveau.

Desuden mente Bruun & Hjejle, at Ramlau-Hansen udviste begrænset interesse for de problematiske kunder »på trods af store problemer med AML (antihvidvaskprocedurer, red.)«.

Advokatfirmaet mente også, at Henrik Ramlau-Hansen kunne kritiseres for koncernens utilstrækkelige håndtering efter whistleblowerens advarsler i begyndelsen af 2014.

I et længere høringssvar til Bruun & Hjejles rapport skrev hans advokat blandt andet, at han var uenig i vurderingen af Henrik Ramlau-Hansen, og at han ikke forstod, hvilke specifikke »retlige forpligtelser«, Ramlau-Hansen blev anklaget for at bryde.

Advokaten skrev også, at Bruun & Hjejles kritikpunkter af Henrik Ramlau-Hansens rolle under sagen »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansen har ikke ønsket at kommentere kritikpunkterne i denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Intern vagthund lovede for meget

Jens Peter Thomassen var fra 1998 til 2015 chef for Danske Bank-koncernens interne revision. Eller populært sagt bankens interne vagthund.

Han er i dag pensioneret.

Bruun & Hjejle mente, at Jens Peter Thomassen på flere punkter »ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som revisionschef, og at overtrædelserne af disse forpligtelser var klare i forhold til de revisioner af hvidvaskforhold, der blev udført i den estiske filial før 2014«.

Af den grund gav advokatfirmaet chefrevisoren den næsthårdeste grad af kritik – altså »5« på skalaen fra ét til seks.

Berlingske har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Jens Peter Thomassen selv i maj 2014 gjorde daværende topchef Thomas Borgen opmærksom på, at intern revision i flere år før whistleblowerens advarsler havde svigtet i revisionen af den estiske filial.

Bruun & Hjejle kritiserede ligeledes revisionschefen for ikke at sikre, »at alle kunder nævnt af whistlebloweren blev undersøgt« og for senere »uretmæssigt at bekræfte«, at alle whistleblowerens påstande var blevet undersøgt.

I sit høringssvar til Bruun & Hjejle kritiserede Jens Peter Thomassen blandt andet advokatundersøgelsen og dens konklusioner. Han hævdede, at hans arbejde var udført i overensstemmelse med Danske Banks retningslinjer, Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger fra Foreningen af Interne Revisorer.

Jens Peter Thomassen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Partner i Kammeradvokaten var »uerfaren«

Flemming Pristed var chefjurist i Danske Bank-koncernen fra 2013 til 2018. I dag er han partner hos Kammeradvokaten, Poul Schmith.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse fik han karakteren »2«, der således var den mildeste grad af kritik, da »1« var lig med ingen kritik.

Advokatfirmaet skrev dog stadig, at Flemming Pristed skulle have »betydelig kritik« for »på visse punkter« ikke at leve op til sine retlige forpligtelser under sagen, men der var også en række »formildende omstændigheder«.

Eksempelvis var han »uerfaren inden for bankverdenen«, skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport med henvisning til hans forudgående stilling som chefjurist i it-virksomheden KMD.

Ligesom Lars Mørch – og mange andre – fik Flemming Pristed også kritik for håndteringen af forløbet efter whistlebloweren i den estiske filial.

»Vi finder, at Flemming Pristed kan kritiseres for ikke at have fulgt undersøgelsen til dørs på en ordentlig måde,« skrev advokatfirmaet.

Chefjuristen fik også kritik for i 2014 at have taget del i den afgørende beslutning, at Danske Bank ikke behøvede at orientere Finanstilsynet om whistleblowersagen.

»Det var en fejl« – mente Bruun & Hjejle.

Flemming Pristed har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

11 af 17 fik kritik

I alt foretog Bruun & Hjejle i 2018 ansvarsvurderinger af 17 tidligere topfolk i Danske Bank, hvoraf 11 af dem i varierende grad fik kritik.

Blandt andet blev en af de hårdeste grader af kritik – »4« – givet til Niels Thor Mikkelsen, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Hans efterfølger på posten, Anders Meinert Jørgensen, fik af Bruun & Hjejle karakteren »3«, altså en mildere grad af kritik.

Det fremgik af deres høringssvar til rapporten, at både Niels Thor Mikkelsen og Anders Meinert Jørgensen var dybt uenige i kritikken fra Bruun & Hjejle.

I dag er Niels Thor Mikkelsen pensioneret, mens Anders Meinert Jørgensen er direktør i sin egen virksomhed, Avallone, der hjælper andre virksomheder med at overholde loven.

Ingen af dem har ønsket at kommentere artiklen.

To øvrige Danske Bank-chefer, der besad centrale stillinger under hvidvasksagen, var svenske Mikael Ericson, der blandt andet var chef for International Banking fra 2014 til 2016, og Mads Jacobsen, der var chef for Baltic Banking fra 2008 til 2013.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse blev de begge tildelt karakteren »5«, altså den næsthårdeste grad af kritik på skalaen ét til seks.

Af Mikael Ericsons høringssvar fremgår det, at han var uenig i kritikken, og at han og hans advokat mente, at Bruun & Hjejles vurdering blev lavet i bagklogskab.

Hverken Mikael Ericson eller Mads Jacobsen ønsker at kommentere artiklen, og sidstnævntes høringssvar fremgår ikke af den fortrolige rapport, Berlingske er i besiddelse af.

Estisk filialdirektør »handlede hensynsløst«

De lokale estiske chefer, som Bruun & Hjejle granskede, fik også markant kritik.

Ivar Pae havde fra 2001 til 2011 arbejdet som økonomidirektør i den estiske filial, og fra 2013 var han på koncernniveau chef for de baltiske forretninger i Danske Bank. Han fik af Bruun & Hjejle den næsthårdeste grad af kritik, »5«.

Ivar Pae skrev i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at han var uenig i, at han havde brudt sine retlige forpligtelser, og at han »altid har handlet i bankens bedste interesse«.

I dag arbejder Ivar Pae i den estiske it-virksomhed Inbank. Han er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Den eneste Danske Bank-chef, Bruun & Hjejle tildelte den hårdeste grad af kritik, »6«, var den estiske filialdirektør frem til 2015, Aivar Rehe.

Bruun & Hjejle mente, at overtrædelserne af Aivar Rehes »retlige forpligtelser« var »klare og vedvarende«, og at han »handlede hensynsløst og uden behørig hensyntagen til banken og samfundet som helhed«.

Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord.

Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver i en e-mail:

»Vi er alle enige om, at hvad der foregik i denne sag aldrig skulle være sket. Det er en sag, som vi både dengang og nu beklager. Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022.«

Dertil har Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, skrevet følgende til Berlingske:

»Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer.«

I mange år var Allan Kristoffersen en af de øverste direktør i supermarkedskæmpen Coop, men sidste sommer blev han fyret som led i en større spareplan.

Nu får han imidlertid comeback i branchen.

På LinkedIn meddeler Allan Kristoffersen således, at han skal være øverste direktør i Brugseni, som driver 17 supermarkeder med over 550 ansatte på tværs af Grønland.

»WOW, siger jeg bare. Hold op jeg glæder mig!!« skriver han på LinkedIn om udfordringen.

Videre fremgår det, at Allan Kristoffersen og hans familie fremover kommer til at bo i Nuuk.

»Det er første gang, at vi prøver at et jobskifte giver sommerfugle i maven hos hele familien,« skriver han.

»En væsentlig fejl«

Det er imidlertid en kæmpe udfordring, der venter Allan Kristoffersen i Grønland.

Et helt nyt regnskab for 2024 viser, at Brugseni - som formelt hedder Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB) - har store problemer på trods af en omsætning på over en milliard kroner.

Sidste år tabte supermarkedskæden således 14,5 millioner kroner, hvilket forklares med blandt andet »utilstrækkelig styring af indkøb, omkostningsforbrug og prissætning af varer«.

Herudover er der foretaget en nedskrivning på grund af  »en fejldisponering af tekstilvarer«.

Desuden oplyser Brugseni i en pressemeddelelse, at der også er fundet fejl i årsrapporten for 2023.

Her lød resultatet oprindelig på et overskud på en million kroner, men siden har man opdaget en »væsentlig fejl i selskabets lagerværdi«, der har medført en nedskrivning af resultatet til et underskud på næsten 15 millioner kroner.

Det betyder altså, at Brugseni på to år har tabt tæt på 30 millioner kroner.

Ny ledelse

Hos Brugseni erkender bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen, at kæden selv bærer en del af ansvaret for nedturen.

»KNB har gennem de seneste år været i en negativ økonomisk udvikling, som vi ikke har været hurtige nok til at reagere på. Dog er der nu fuld fokus på at vende udviklingen,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Her fremgår det også, at Brugseni først i 2026 forventer, at der igen kommer sorte tal på bundlinjen.

For at leve op til det mål har kæden nu ansat Allan Kristoffersen som ny topchef.

Herudover er Malene Broberg ansat som ny økonomidirektør, mens Mark Kobberrød bliver salgs- og driftsdirektør.

»Jeg er meget glad for nu at kunne præsentere en ny stærk direktion fra 1. maj 2025. Vi har været i stand til at tiltrække tre erfarne og dygtige ledere, som har de helt rigtige kompetencer til at sikre KNBs fremtidige udvikling,« udtaler bestyrelsesformand Avijâja Rosing-Olsen.

Mængden af efterladt menneskeskabt skrot i rummet er blevet et betydelig større problem.

Det siger Den Europæiske Rumorganisation (ESA) i en ny rapport.

I løbet af 2024 voksede mængden af rumskrot, som er udtjent udstyr eller rester fra udstyr, der er blevet splintret ad, med otte procent, så der nu svæver omkring 50.000 stykker rundt i rummet, anslår ESA.

Disse vragdele udgør en stadig større risiko, når raketter og satellitter sendes op, sådan som det sker i stadig større omfang.

Mange forskellige selskaber er i færd med at opbygge netværk af satellitter, som blandt andet kan levere internetforbindelser til steder på Jorden, hvor det ellers er vanskeligt at få signal gennem kabler i jorden eller mobilnet. Også vejrobservations- og navigationssatellitter, kommunikationssatellitter og militære overvågningssatellitter bliver der flere og flere af.

ESA anslår, at der lige nu svæver flere end 50.000 objekter rundt, som er større end ti centimeter, mens der findes flere end 1,2 millioner objekter, som er mere end en centimeter store.

Katastrofale kollisioner venter

Selv de små typer af rumskrot kan skabe store problemer, hvis de støder sammen med fungerende udstyr.

Kollisioner i rummet skaber rumskrot hurtigere, end det rammer atmosfæren og brænder op. Det skaber flere og flere farlige situationer.

I august 2024 eksploderede en kinesisk raket. Eksplosionen skabte en af de største mængder af rumskrot i årtier og fik alarmerne til at gå verden over.

Europa og USA har siden indført nye regler, som kræver, at satellitternes ejer skal fjerne deres udstyr, senest fem år efter at det udgår af brug.

ESA frygter dog stadig, at den voksende rumtrafik betyder, at »antallet af katastrofale kollisioner kan stige betydeligt«.

FNs ekspertudvalg advarede i december 2024 om, at kredsløb tæt på Jorden snart vil blive umulige, fordi pladsen i det nære rum er fyldt op af stadig flere satellitter og af mere rumskrot.

Udvalget anslog, at flere end 14.000 satellitter lige nu fylder godt op i den del af rummet, som er tættest på Jorden. Heraf er 3.500 af satellitterne interaktive, og samtidig svæver der omkring 120 millioner stykker rumskrot af alle størrelser rundt fra opsendelser, kollisioner og almindelig slitage.

Kun få tusinde af dem er store nok til at kunne spores.

Volkswagen, Renault, Stellantis og 12 andre bilproducenter er blevet idømt en milliardbøde af EU for gennem 15 år at arbejde sammen i et kartel.

Det er tre år siden, at Europa-Kommissionen gennemførte en razzia mod de i alt 15 bilproducenters kontorer for at skaffe beviser til sagen.

Bøden på i alt 458 millioner euro eller 3,42 milliarder kroner falder, fordi bilproducenterne fra maj 2002 til september 2017 koordineret af deres europæiske brancheorganisation, ACEA, aftalte ikke at konkurrere med hinanden om at reklamere med, i hvilket omfang materialerne i deres biler kunne genbruges.

Samtidig aftalte de ikke at fortælle, hvor mange genbrugte materialer fra udrangerede biler der indgik i nye biler.

Den slags aftaler er ulovlige, fordi det skævvrider konkurrencen.

»Vi vil ikke tolerere karteller af noget form, og det indbefatter dem, der undertrykker forbrugernes opmærksomhed om og efterspørgsel på mere miljøvenlige produkter,« fastslår EUs nye konkurrencekommissær, spanieren Teresa Ribera, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Volkswagen skal betale den største del af bøden, nemlig 127,69 millioner euro, mens Stellantis skal betale 99,5 millioner, Renault-Nissan 81,46 millioner og Ford 41,46 millioner euro. Desuden skal BMW, Toyota, Mitsubishi, Honda, Hyundai, Jaguar Land Rover, Mazda, General Motors, Suzuki og Volvo til lommerne.

En enkelt producent slipper for bøde

Mercedes-Benz slipper for bøde, fordi selskabet gik til EU og fortalte om kartellet.

Derimod skal brancheorganisationen ACEA af med 500.000 euro.

Alle bilproducenterne har indrømmet, at de har foretaget sig noget ulovligt. Det har givet dem ti procents nedslag på bødens størrelse.

Samtidig med EU-bøden har de britiske konkurrencemyndigheder udskrevet bøder til bilproducenterne på 77 millioner pund (687 millioner kroner) i den samme sag. Her rammes Volkswagen med en bøde på 14,8 millioner pund, mens Ford skal af med 18,5 millioner pund.

Bøderne rammer, forud for at USA fra 3. april indfører 25 procents straftold på alle biler, der importeres til USA, hvilket står til at ramme bilproducenterne hårdt.

De kæmper samtidig for at opfylde EUs krav om grøn omstilling til elbiler og undgå bøder for, at den samlede mængde af nyproducerede bilers udledning af CO₂ overstiger de grænser, som EU har fastsat.

Bøderne risikerer at blive milliardstore på et tidspunkt, hvor bilproducenternes økonomi er presset betydeligt.

Den svenske forsikringsgigant Folksam sælger alle sine Tesla-aktier.

Det sker i utilfredshed med, at det amerikanske elbilselskab, som den kontroversielle rigmand Elon Musk er topchef for og storejer i, nægter at give de ansatte mulighed for blandt andet at melde sig ind i en fagforening.

Folksam har gennem længere tid forsøgt at påvirke Tesla som investor i den konflikt, som nu har varet i snart to år, mellem den svenske fagforening IF Metall og Tesla, som nægter at indgå en kollektivaftale med de ansatte.

Siden oktober 2023 har ansatte ved ti svenske Tesla-værksteder nægtet at arbejde med Tesla-biler, fordi de ønsker en kollektivaftale, som det er normalen i andre dele af branchen, og hvori lønninger, arbejdstider og fratrædelsesbetingelser fastsættes.

Siden har flere end ti svenske fagforbund indledt sympatiblokader af Tesla i Sverige.

»Teslas indstilling til sine ansattes faglige rettigheder er problematisk ud fra Folksams kriterier for placering af midler. Ingen forbedring har desværre kunnet ses, og derfor er der truffet beslutning om at sælge fra,« skriver Folksam i en pressemeddelelse onsdag.

Danske pensionskasser har også fået nok

Marcus Blomberg, der er Folksams chef for kapitalforvaltning og bæredygtighed, siger, at »dette er ikke det resultat, som vi håbede på«.

Folksam har på to Tesla-generalforsamlinger i træk forsøgt at presse selskabet, men uden held.

Det fremgår ikke, hvor stor en aktiepost Folksam nu skiller sig af med.

Tidligere i år besluttede hollandske ABP, som er Europas største pensionsfond, at sælge alle sine Tesla-aktier som protest mod forslaget om, at Elon Musk skulle opretholde sin gigantiske og meget omstridte lønaftale på 56 milliarder dollar.

14. marts i år valgte den danske pensionskasse AkademikerPension at ekskludere Tesla, fordi tålmodigheden var brugt op.

»Tesla har i årevis været en markedsleder på den grønne omstilling. Men når vi år efter år kan sætte flueben ud for en lang række problematikker uden udsigt til nogen forbedring – faktisk tværtimod – er det svært at argumentere for, at vi skal forblive investeret,« sagde administrerende direktør Jens Munch Holst.

Også her var begrundelserne, at Tesla i årevis har modarbejdet de ansattes arbejdstagerrettigheder og har en lang historik med fagforeningsmodstand og diskrimination, at Tesla har »store udfordringer« med uafhængigheden i bestyrelsen, der ifølge AkademikerPension »bogstaveligt talt består af friends and family«, og endelig af Elon Musk selv, som med sine kontroversielle udtalelser og handlinger »har skabt store afkastmæssige risici«.

Tidligere har PensionDanmark, Pensam og Sampension besluttet at sælge deres Tesla-aktier.

To sager mod iPhone-producenten Apple er blevet lagt på is i USA, efter at Donald Trump har udnævnt den advokat, der repræsenterede Apple, til ny juridisk direktør i den myndighed, der behandler sagen.

Det amerikanske arbejdsmarkedsråd, National Labor Relations Board (NLRB), har åbnet flere klagesager mod Apple, men trak sig ifølge den britiske finansavis Financial Times i sidste uge fra to sager.

Det skete, efter at Crystal Carey, som er partner i Morgan Lewis & Bockius, blev udnævnt til posten i NLRB. Hun forsvarede Apple i sagerne.

Hun mangler stadig den formelle godkendelse fra det amerikanske senat. Advokatfirmaet har også ført sager mod National Labor Relations Board for Elon Musks rumselskab, SpaceX, og internetgiganten Amazon.

Donald Trump har tidligere fyret NLRBs demokratiske bestyrelsesmedlem, Gwynne Wilcox, og den juridiske direktør, Jennifer Abruzzo, hvis stilling han nu besætter med Crystal Carey.

NLRB behandler arbejdsmarkedssager, når enkeltpersoner klager over virksomheder. Hvis arbejdsmarkedsrådet beslutter, at klagen er berettiget, rejser myndigheden sag.

De to sager, som nu er parkeret, handler om forskelsbehandling i aflønning og chikane. Det er to kvindelige, tidligere Apple-ansatte, der er gået til NLRB i 2024.

Milliardbøde til Apple

Apple blev mandag idømt en bøde på 150 millioner euro (1,12 milliarder kroner) af de franske konkurrencemyndigheder for at misbruge sin dominerende stilling.

Det er første gang, at nogen konkurrencemyndighed har udstedt en bøde til Apple for App Tracking Transparency-funktionen. Med den kan brugere af iPhones og iPads se, hvilke apps der sporer brugernes aktivitet.

Digitale annonceselskaber og producenter af mobilspil havde klaget over, at funktionen har gjort det dyrere og sværere at annoncere på Apples platforme.

Funktionen granskes lige nu også af myndigheder i Tyskland, Italien, Polen og Rumænien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De franske konkurrencemyndigheder påpeger, at selve funktionen ikke er kritisabel, men at Apples måde at indføre og håndhæve den på »hverken er nødvendig eller proportional«.

Konkurrencemyndighedens direktør, Benoît Coeuré, afviser bekymringer om, at afgørelsen kunne udløse gengældelse fra USAs præsident, Donald Trump, der har truet med bøder til EU-lande, der giver bøder til amerikanske selskaber.

»Vi håndterer konkurrencelovgivningen på upolitisk manér,« siger han og påpeger, at han har hørt, at de nye, amerikanske myndigheder agter at håndhæve konkurrencelovgivningen over for teknologigiganter lige så fast, som deres forgængere har gjort det, hvorfor han ikke ser nogen uenighed i, hvordan USA og Europa agerer.